Den langsomme sagsbehandling af miljøgodkendelserne rundt om i landets kommuner er et reelt problem for mange kvægbrugere.
Dansk Kvægs politiske chef Arne Munk forklarer det således over for dknyt:
- En af årsagerne til de urimeligt lange ventetider er, at det er op til den enkelte kommune at vurdere om de med begrundelse i BAT (bedst tilgængelige teknologi) kan stille særlige krav til byggeriet og dets inventar.
Arne Munk finder det uheldigt, at der er så stor usikkerhed om, hvordan reglerne skal tolkes:
- I Dansk Kvæg arbejder vi i øjeblikket på at få en ensrettet lovgivning, så alle landets kvægbrugere får den samme behandling uafhængig af hvilken kommune de bor i, siger Arne Munk og tilføjer, at der naturligvis kan være stor forskel fra sag til sag, hvad der forsinker processen.
- Mere præcise regler og dermed en mere ensartet sagsbehandling i landets kommuner vil formentligt kunne nedbringe antallet af klagesager fra bl.a. Det Økologiske Råd, mener Arne Munk.
(BAT på engelsk = Best Available Techniques)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.