

For nogle embedsmænd har det aldeles ingen interesse at stille til politiske poster, efter at karrieren på det kommunale topplan er overstået.
For andre viser der sig en interesse for at kunne blande sig på den noget anden måde, man kan som folkevalgt i stedet for som ansat. Og om den ene, der tager springet ind på stemmesedlerne, fører den næste med sig er ikke godt at vide.
I forbindelse med optakten til KV17 har vi på dknyt indtil videre registreret de første fire - og der kan jo være flere derude.
Odder Kommunes forhenværende kommunaldirektør gennem 21 år, Jesper Hjort, stiller op til KV17 for Socialdemokraterne. I Odder var han fra 1991-2012. Han har også tidligere været kommunaldirektør i Nr. Snede.
På Venstres liste til KV17 optræder i Hørsholm også en tidligere kommunaldirektør, nemlig Oluf Berg Ravn, oplyser Frederiksborg Amts Avis. Han havde jobbet i Midtdjurs fra 1981 til 1987.
Helsingørs forhenværende kommunaldirektør Bjarne Pedersen, stiller op til KV17 i Gribskov for Venstre. Han var fra 2010-2014 øverste administrative chef i Helsingør.
De Konservative i Egedal har fået Allan Vendelbo på listen. Han var fra 1994 kommunaldirektør i Stenløse, fra 1995 i Høje-Taastrup og i 2002-2006 i Ballerup. Senest fra 2011-2016 i Greve.
Kl. 15.24 Rettet: I første version stod i underrubrikken Helsingør - det er nu rettet til Gribskov
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.