Kun én erhvervsskole kan få HF næste år

HF-uddannelsen ændres markant med gymnasiereformen næste år, og det har fået erhvervsskolerne til at opfordre til, at de også skal have lov at udbyde HF. Kun et to-årigt forsøg i Esbjerg ventes dog at blive godkendt til start næste sommer.

Fra næste år bliver HF målrettet forskellige typer af professionsbachelor- og erhvervsakademi-uddannelser, der indbygges praktik, og der bliver adgang allerede fra 9. klasse. Erhvervsskolerne frygter, at den nye HF vil tiltrække mange nye elever på bekostning af erhvervsuddannelserne. Og det er problematisk, da meningen med reformen netop var at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Derfor har Erhvervsskolernes ledere sendt et brev til Folketingets uddannelsesudvalg, hvor man opfordrer til at bakke op om de ansøgninger, der kommer fra erhvervsskoler om at oprette HF. Argumentet er, at hvis en HF-studerende fortryder sit valg, vil det være mere oplagt at hoppe over på en erhvervsuddannelse end at droppe helt ud, hvis uddannelserne ligger på samme skole.

Hurtigst i Syddanmark
Det er imidlertid kun erhvervsskolerne i Region Syddanmark, der har været tidligt nok ude til at komme i betragtning til skolestart 2017, oplyser Kasper Munk Rasmussen, som er konsulent på uddannelsesområdet hos Danske Regioner. Ministeriets deadline for ansøgninger er nemlig i dag.

Regionsrådet i Syddanmark har besluttet at bakke op om en ansøgning fra erhvervsskolen Rybners i Esbjerg om at få en ny HF-linje. Støtten er betinget af, at det i første omgang bliver et toårigt forsøg, og at skolen samarbejder med de eksisterende HF-uddannelser i byen.

Derimod har regionsrådet sagt nej til at støtte ansøgninger fra erhvervsskoler EUC Syd og Hansenberg, fordi man vurderede, at de eksisterende HF-uddannelser dækker behovet i deres områder. Derfor er det tvivlsomt, om andre skoler end Rybners vil blive godkendt i ministeriet.

Uvist ansøgertal
Bag erhvervsskolernes ønsker om at oprette HF-uddannelser ligger en forventning om, at flere vil søge HF, og samme forventning har flere eksisterende HF-udbydere. Hos ministeriet forudser man imidlertid ikke nogen øget søgning, og hos Danske Regioner tør man ikke gætte på, om der kommer flere elever næste år.

- Der er logiske grunde til, at antallet kan stige, bl.a. at det bliver sværere at komme på gymnasiet. Men når ministeriet ikke forventer et behov for flere pladser, vil det måske være lidt utidigt at give godkendelse til flere udbydere på steder, hvor der findes HF i forvejen. Det er vel rettidig omhu ikke at åbne flere butikker, før man ved, hvor mange kunder der er, siger Kasper Munk Rasmussen.

Til gengæld glæder Danske Regioner sig over, hvis det to-årige forsøg i Esbjerg bliver godkendt. Det vil give nogle erfaringer for, om det betyder noget at lade HF være del af et mere erhvervsorienteret miljø.

- Næste år ved vi, om der er kommet en meget større søgning. Så er der basis for at vurdere, om flere erhvervsskoler bør have lov at udbyde HF, siger Kasper Munk Rasmussen. 

Støtte til HF på Langeland
Udover erhvervsskolen i Esbjerg indstiller regionsrådet i Syddanmark også, at Langeland kan få en ny HF-uddannelse i Rudkøbing. Den vil dog ikke blive placeret på en erhvervsskole, men som en lokal underafdeling af HF & VUC Fyn.

- Der er i øjeblikket ikke så mange, der bor på Langeland og er i gang med at tage en gymnasial uddannelse, men vi tror på, at nærheden til den nye to-årige HF kan bidrage til, at flere unge på Langeland vælger at tage en ungdomsuddannelse, siger Bo Libergren, som er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Syddanmark.

Kun 71 pct. af de 25-34 årige på Langeland har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, mens gennemsnittet for hele Region Syddanmark er 79 pct., viser regionens uddannelsesbarometer.