Krigen i Ukraine gav travlhed i kommuner og regioner

Den på en gang uvirkelige og voldsomt virkelige krig i Ukranie satte naturligvis et altoverskyggende præg på den første forårsuge i Danmark og resten af verden. Følgevirkningerne var og er fortsat mange og uafklarede, og meget handlede om forberedelse til at kunne modtage nogle af de mange, der flygter fra krigszonerne. Med afsatte 50 mio. kr. fra staten gjorde regionerne fx klar til at landets sygehuse også vil kunne modtage sårede, mens alle kommuner begyndte at ruste sig til at modtage flygtninge.

De fleste herboende ukrainere bor i Vestdanmark, og alle landets kommuner og borgmestre kom i løbet ugen på banen med både symbolske ukrainske blå-gule farver og konkrete tiltag for at finde overnatningsmuligheder og koordinere de mange tilbud om hjælp. Mindst 15.000 sengepladser var klar, da KL torsdag samlede nogle af trådene. Ingen forblev uberørte, og nogen var personlig berørte, som fx borgmesteren i Vesthimmerland, der har ukrainere ansat i sit landbrug. Når det gælder krigsflygtninges muligheder for at kunne arbejde og fungere i det danske samfund, så blev regering og arbejdsmarkedets parter fredag enige om jobvilkårene i en kommende særlov for ukrainerne.

Der kan handles hurtigt i det politiske system, men det modsatte gør sig også gældende. Udtrykket "bedre sent end aldrig" har sjældent passet bedre, end da staten denne uge gav erstatning på en kvart mio. kr. til hver af de seks overlevende af ialt 22 grønlandske såkaldte eksperimentbørn. Det var tilbage i 1951, at de blev mærket for livet ved at blive fjernet fra deres familier, land og kultur og plantet i Danmark.

Landet set med politiske briller bød på fortsat bølgegang i DF, der denne uge betød, at det 6. folketingsmedlem, Marie Krarup meldte sig ud, og med den beslutning også trak sin far, det tidligere medlem af folketinget og mangeårige partimedlem Søren Krarup med ud af det lækkende parti.

Et nyt parti med den tidligere venstrepolitiker Lars Løkke Rasmussen meldte sig til gengæld på banen med en officielt ansøgning om godkendelse af partiet Moderaterne, der ønsker at opstille under bogstavet M ved næste folketingsvalg. I øvrigt til ærgelse for de borgerlister, der har været opstillet under bogstavet M ved kommunalvalg, fordi de landsdækkende partier har forret til valg af partibogstav.

De lokale politikere er tættest på borgerne, så når kommunale beslutninger går borgeren imod, skal der naturligvis vejledes i klagemuligheder. Det har Rudersdal Kommune tilsyneladende forsømt i en årrække, hvor kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) ikke har givet borgere korrekt klagevejledning. Efter en intern undersøgelse er det nu Kammeradvokaten, der skal undersøge forholdene i kommunen.

Opgaverne i et byråd er mange og mangeartede, og selvom verden brænder, skal der også tænkes frem til sommerens Tour de France, som fx i Haderslev, hvor en længe planlagt skulptur af en af byportene forventes at være på plads, når feltet suser forbi til juli.

Og så spørger nogen måske sig selv, hvad det i et demokrati som vores koster at have valgte politikere i alle landets kommuner? Svaret er: Det koster fra to mio. til over 17 mio. at drive et byråd.