
Af Knud Abildtrup
Med Ishøj Kommune, der i august kunne konstatere hele 0,4 pct. flere ledige, blev spændet mellem laveste og højeste ledighedsprocent udvidet fra 1,7 til 6,0 pct.
Også i juli havde Ishøj den højeste procentsats - dalet lidt fra den foregående måned, men nu altså et nyk opad igen. Ishøj blev med det hop faktisk augusts højdespringer.
I den høje ende finder man på de næste pladser en række andre hovedstadskommuner: København, Høje-Taastrup, Albertslund og Frederiksberg.
Først herefter ser man i statistikken kommuner fra de yderste egne: Frederikshavn og Bornholm med procenter på 4,5 og 4,4.
Igen i august har Allerød den laveste ledighed på 1,7 pct. efterfulgt af Hedensted, der er gået fra 1,9 til 1,8 pct.
Som kommunen, der fra juli til august har taget det største dyk i ledigheden finder man Morsø med 0,6 pct. efterfulgt af Brønderslev og Ærø med 0,4 pct.
Føl din egen kommunes udvikling på Mapictures interaktive kort over ledighed i procent af arbejdsstyrken.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.