dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sommeren får ledigheden ned i udkanterne

Læsø-ledigheden er på en måned dalet med 2 procentpoint, og økommunen er sammen med to andre udprægede turistkommuner, Fanø og Bornholm, kommuner med størst ledighedsdyk fra maj til juni
4. AUG 2010 9.00

Af Knud Abildtrup

De største udsving i den positive retning i den kommunalt opdelte ledighedsstatistik - bragt af Mapicture - findes her i sommermånederne i de tre økommuner Læsø, Fanø og Bornholm.

Statistikken, der viser en landsdækkende ledighed, der er dalet fra 3,9 pct. i maj til 3,8 i juni, byder også på negative udsving. De tre kommuner, hvor arbejdsløsheden procentuelt har fået et hak i den gale retning, er Rudersdal med 0,3 pct. samt Halsnæs og Herlev med 0,2 procentpoint.

Men når det gælder positive opsving, kan Bornholm, der også mønsterede den varmeste junidag med over 34 grader celsius ved Hammeren, notere fremgang fra 5,5 til bare 4,8 pct. ledige - altså 0,7.

Også Fanø noteres for en mindre ledighed på 0,7 procentpoint - fra fra 3,5 til 2,8 pct.

Læsø, der i de kolde måneder befinder sig i den høje ende af ledigheds-statistikken - i april på hele 8,2 pct. - er nu med sommerens turistinvasion og hvad deraf følger af sæsonbetonede job dalet yderligere fra 6,2 til 4,2 pct.


Foto fra Sønderho på Fanø

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sommeren-faar-ledigheden-ned-i-udkanterne

GDPR