
Af Knud Abildtrup
Situationen på ledighedsområdet her efter sommerperioden med traditionel større ledighed er, at den landsdækkende ledighed er dalet fra 3,8 pct. i juni til 3,6 i juli.
Det fremgår af de seneste statistikker - bragt til veje af Mapicture, hvor man på de interaktive kort kan aflæse udviklingen i sin egen kommune.
Den landsdækkende fremgang i beskæftigelsen kan aflæses i langt hovedparten af kommunerne, hvor Læsø og Ishøj topper med fremgange på 1,9 og 1,1 procentpoints dyk.
I fem kommuner er der status quo: Dragør, Gentofte, Århus, Vordingborg og Ikast-Brande.
I bunden af statistikken - eller toppen alt efter synsvinkel - finder man som ofte før nu Ishøj, der selv efter den seneste måneds fremgang fra 6,7 til 5,6 pct. stadig er kommunen med højest ledighed.
I samme ende optræder København, Frederikshavn, Høje-Taastrup, Albertslund og Assens.
I enden med lav ledighed finder man Allerød, der gik fra 1,8 til 1,7 pct., mens Hedensted bevægede sig fra 2,0 til 1,9 pct. Hørsholm fra 2,1 til 2,0 pct. og Billund fra 2,3 til 2,0 pct.
Læsø har givet et nyt udtryk for sine høje udsving - var i april allerhøjest med hele 8,2 pct. - og er allerede nu i den gode ende med 2,3 pct. ledige.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.