Danske kommuner indberetter omkring 1.000 gange om året, at de har sendt personfølsomme oplysninger til en forkert modtager. Det viser et særudtræk af de data, som Datatilsynet får fra kommunerne. Det skriver Jyllands-Posten.
- Der er både en ydmygelse i, at en fremmed får indsigt i de oplysninger. Men der kan også være en sikkerhedsrisiko ved, at de forkerte får ens oplysninger, siger Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed til Jyllands-Posten.
Han mener, at den type fejl slider på borgernes tillid til myndighederne.
Avisen har været i kontakt med en lang række borgere, som har fået andre menneskers personfølsomme oplysninger tilsendt af kommunen. Det kan eksempelvis være underretninger om børn i mistrivsel eller psykolograpporter. En af dem, Jyllands-Posten har talt med, er Sune Albrechtsen, som bor i Rødovre Kommune.
Han har blandt andet prøvet at få tilsendt en skilsmissebegæring for en mand fra Morsø Kommune. Sune Albrechtsen fortæller, at han fik dokumentet, da han søgte aktindsigt i sin egen datters anbringelsessag.
I samme ombæring fik han også en liste med de fulde navne og cpr-numre på 75 skolebørn i Rødovre Kommune.
Rødovre Kommunes konstituerede chef for Børne- og Familieafdelingen Stine A. Høgh skriver i en mail til Jyllands-Posten, at kommunen arbejder målrettet med at nedbringe antallet af datasikkerhedsbrud.
En af de hyppigste årsager
De tal, som Jyllands-Posten har fået, viser konkret, at fra uge 17 i 2020 og resten af det år indberettede kommunerne 922 gange at have givet personfølsomme oplysninger til de forkerte.
Hele sidste år blev det indberettet 1.032 gange.
De første ni måneder i år er der blevet indberettet den type fejl næsten 800 gange.
Det er lovpligtigt for en kommune at indberette, når den opdager, at personfølsomme oplysninger er sendt til den forkerte.
Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet, siger til Jyllands-Posten, at det som tilsynet kalder "rigtige oplysninger til den forkerte modtager", er en af de hyppigste årsager til sikkerhedsbrud i Danmark.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
