
Konsekvenserne af dehydreringen og vægttabet kan være hjerneskader og i værste fald død, skriver Dansk Sygeplejeråds elektroniske nyhedsbrev Synergi.
Nye krav til kommunerne
Hvor den nybagte mor for 10 år siden var indlagt i fire til fem dage, er det i dag ikke unormalt, at mor og barn udskrives allerede på andendagen efter fødslen, fortæller Lene Herlev Vindeløv, konsulent på sundhedsplejeområdet i Dansk Sygeplejeråd og tidligere sundhedsplejerske.
- Den generelle udvikling i sundhedsvæsenet bevirker, at nybagte mødre udskrives langt tidligere, fordi holdningen er, at man ikke er syg, bare fordi man har født. Men hurtige udskrivninger af nybagte mødre gør, at der stilles nogle nye krav til kommunerne, der skal sørge for, at der hurtigt kommer en sundhedsplejerske ud til familien, vurderer hun.
Kommuner skal op i gear
Lene Herlev Vindeløv peger på, at det er vigtigt, at det kommunale serviceniveau over hele landet reguleres i takt med udviklingen i sundhedsvæsenet, og at der meget tidligt tilbydes besøg fra sundhedsplejersken.
- Som det ser ud nu, er der rigtig mange kommuner, der ikke er gearet til at handle så hurtigt, og det går specielt udover førstegangsfødende, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.