dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sundhedsplejersker skal overtage lægers job

Regeringen vil afhjælpe mangelen på skolelæger ved at bryde faggrænser
4. JAN 2007 11.55
I dag er det skolelægerne, der udfører de lovpligtige undersøgelser af skolebørnene. På grund af aftaler om faggrænser er det ikke muligt at lade sundhedsplejersker udføre opgaven. Det vil regeringen gerne lave om på, og foreslår i et debatoplæg at sundhedsplejersker kan overtage opgaven. Først og fremmest fordi det flere steder er et problem at skaffe tilstrækkeligt med skolelæger.

En sidegevinst er at sundhedsplejerskerne følger børnene tæt i skoleårene.

Fra 2008 vil regeringen gøre reglerne om ind- og udskolingsundersøgelser mere fleksible, så også sundhedsplejersker kan gennemføre de lovpligtige undersøgelser.

Samtidig skal sundhedsplejerskeuddannelsen forbedres, så den i højere grad kvalificerer sundhedsplejerskerne til at tage sig af udsatte børn.

Forslagene indgår i det debatoplæg, som regeringen har sendt ud forud for det andet af fem temamøder om kvalitetsreformen.
Mødet finder sted torsdag den 11. januar på plejehjemmet Betty Sørensen Parken i Mølholm i Vejle.
Temaet her bliver ?sammenhængende service med respekt for borgerne?.

/mel



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sundhedsplejersker-skal-overtage-laegers-job

GDPR