
Af Morten Uhrenholdt
HØJE-TAASTRUP: - Vi betragter plejeboligen som borgerens private hjem og kunne aldrig drømme om at forhindre de pårørende i at komme på besøg. Det fastslår Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) i en reaktion på en artikel i Berlingske Tidende, hvor læserne kan få indtryk af, at Høje-Taastrup ikke tillader beboerne denne frihed.
Høje-Taastrup har i avisen været markeret med rødt på et Danmarkskort sammen med 13 andre kommuner, som angivelig lægger restriktioner på pårørendes besøg hos plejecentrenes beboere. Kortet har været bragt i forbindelse med artikler om sager fra andre kommuner, som avisen har fundet kritisable.
Markeringen på kortet beror ifølge kommunen på en misforståelse. I et interview med avisen har kommunens Pensions- og Omsorgscenter oplyst, at der i ganske få tilfælde har været nogle praktiske problemer, når pårørendes tilstedeværelse har vanskeliggjort personalets arbejde med særligt plejekrævende beboere. Disse ganske få hændelser er der blevet fundet lokale, praktiske løsninger på.
- Vi har et rigtig godt og nært samarbejde med plejecentrenes beboere og deres pårørende. I praksis har det altid været muligt at forene personalets pleje med beboernes ret til privatliv. Derfor er det helt forfejlet, når Berlingske markerer Høje-Taastrup på kortet og dermed antyder, at det skulle forholde sig anderledes, siger formand for Ældreudvalget, Conny Krogh (SF).
Klager fører ikke til restriktioner
Det famøse kort i avisen var ledsaget af ordene:
'Kommunerne er begyndt at begrænse pårørendes adgang til at besøge deres gamle far eller mor på plejehjemmet. Hvis de pårørende klager over plejen af den gamle mor eller far, risikerer de at få begrænset adgang til plejehjemmet.'
- Vi kunne aldrig drømme om at straffe pårørende for at klage til kommunen. Tværtimod har vi indført en borgerrådgiver, som refererer direkte til mig, for at give borgerne en klagemulighed, der er uafhængig af administrationen, forklarer Michael Ziegler.
Høje-Taastrups borgerrådgiver har ikke modtaget klager over besøgsrestriktioner.
Også Lyngby-Taarbæk har offentligt afvist avisens beskyldninger.
På Christiansborg har forargelsen bredt sig og flere politikere og socialminister Benedikte Kiær (K) truer med at gribe ind overfor kommunerne.
F.eks har socialdemokraten Mette Frederiksen sagt til Berlingske Tidende:
- Det kan da ikke være rigtigt, at man kan begrænse adgangen til folks egen bolig. Jeg kan forstå, at man er nødt til at lave restriktioner i forhold til folk, som er berusede eller begår hærværk, men det skal også være den eneste mulighed. Hvis det er nødvendigt, så må vi lave loven om. Som det foregår nu, er det helt uacceptabelt.
Politikerne lever i en anden verden
Men i kommunerne oplever man en noget mere kompleks problemstilling, og synes, at politikerne på Christiansborg lever en anden verden, når de kræver forbud mod restriktioner.
Situationen er nemlig, at danskerne kræver ind. De stiller stadigt større krav til den pleje, deres pårørende skal have på plejehjemmet - ofte højere end landets kommuner kan honorere. Samtidig har nogen pårørende kortere lunte, klager mere og er højlydte og krævende.
Erik Mouritsen, sundheds- og ældredirektør i Randers Kommune, forudser, at det kan blive nødvendigt med flere restriktioner, hvis udviklingen fortsætter:
- Der er situationer, hvor samspillet ikke kan køre, og hvor vores forpligtigelser efter serviceloven er at tage hensyn til den borger, som vi er sat til at varetage interesser for. Der er vi nødt til at bruge restriktioner, for at vi kan få ting til at fungere, siger han til Berlingske Tidende.
Han advarer Christiansborg mod at udstede generelle forbud, men ser gerne, at der udarbejdes et sæt klare retningslinier.
Folketingets Ombudsmand har i været inde i en enkelt sag om besøgsrestriktioner på et plejehjem. Se omtalen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.