HILLERØD: Det er sket selvom, alle opgaver over 1,5 mio. kr. ifølge EU-reglerne skal i udbud.
Det mener konsulentvirksomheden Visma, som derfor har klaget over Hillerød Kommune til Klagenævnet for Udbud.
Dermed vokser bunken af klager over en række kommuners køb af opgaver hos KMD uden at sende opgaverne i de lovpligtige udbud. Konkurrencestyrelsen er allerede i færd med at undersøge op mod 28 sager om manglende udbud. Det skriver dagbladet Børsen.
- Årsagen til, at vi har valgt at klage er, at det er den værste overtrædelse en kommune kan lave. Og det handler vel at mærke om en kontrakt på omkring 48 mio. kr., siger Vismas adm. direktør June Mejlgaard Jensen.
Oplysningen om de 48 mio. kr. fik Visma af Hillerød Kommune i forbindelse med, at Visma i efteråret henvendte sig til kommunen for at høre, hvorfor kontrakten om administration af løn og personale ikke havde været i udbud. Opgaven var gået til KMD, der nu er privatejet.
I forvejen har en række private leverandører klaget over, at KMD får såkaldte systemopgaver fra kommunerne uden at de kommer i EU-udbud.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.