Udbetaling Danmark, der med sine stordriftsfordele skulle spare kommunerne for mange penge, har på det seneste været i alvorlig modvind efterhånden som kommune efter kommune har meldt ud, hvor meget ekstra konstruktionen kommer til at koste dem.
Seneste eksempel er Høje-Taastrup, hvor borgmester Michael Ziegler (K) , der også er medlem af KLs bestyrelse, har udtrykt stor skepsis omkring Udbetaling Danmark. Det fortæller HKs Kommunalbladet.
Også på Christiansborg er uroen omkring den centrale udbetalingsenhed blevet registreret. Og formanden for Folketingets kommunaludvalg, den radikale Liv Holm Andersen, siger til bladet, at hun følger den megen usikkerhed om økonomien nøje.
- Vi er meget optaget af det i både social- og kommunalregi og er meget opmærksomme på de uheldige konsekvenser. I januar har vi adskillelige møder om det. Altså ligger det ikke endeligt fast endnu, fortæller Liv Holm Andersen i en mail til Kommunalbladet.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.