I udtalelsen hedder det bl.a., at centraliseringen vil koste kommunerne en større éngangsudgift og påvirke den kommunale likviditet negativt.
Udtalelsen peger også på, at den helhedsorienterede sagsbehandling, der er nedfældet ved lov, risikerer at gå tabt.
Udtalelsen er underskrevet af borgmestrene fra Aarhus, Favrskov, Skanderborg, Odder, Norddjurs, Randers, Samsø, Silkeborg og Syddjurs.
Udtalelsen lyder:
'Vi opfordrer regeringen til at genoverveje den planlagte centralisering af sagsbehandlingen af en række offentlige ydelser i ’Udbetaling Danmark’.
Vi tvivler på, at denne løsning vil give flere penge til velfærd, således som den tidligere VK-regering hævdede.
Vi skal her blot nævne tre argumenter:
Centraliseringen vil koste kommunerne en større éngangsudgift og vil påvirke den kommunale likviditet negativt. Desuden kan ingen i dag sige, hvor stort behovet for personlige henvendelser bliver i fremtiden, og hvad det vil betyde af fortsatte udgifter for kommunerne.
Den helhedsorienterede sagsbehandling, der er nedfældet ved lov, risikerer at gå tabt. Med centraliseringen reduceres sagsbehandling i alt for høj grad til en udregning frem for en lokal og konkret vurdering af den enkelte borgers situation.
Centraliseringen af sagsbehandlingen betyder også, at mens der kan tjenes penge på udregningen i den ene ende af skalaen, risikerer kommunerne at stå tilbage med borgernes problemer og flere udgifter i den anden ende.
Det samlede resultat kan derfor meget vel blive negativt for både den offentlige velfærd og den enkelte borger.'
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.