Kommunaldirektøren er en mand på over 50 år

Ser man isoleret på den øverste chef af dem alle - kommunaldirektøren - er den helt gal. Kun hver 11. stilling er besat af en kvinde. Men det skal der nu gøres noget ved, lover formanden for Kommunaldirektørforeningen og formændene for de fire chefforeninger, som alle er mænd!

68 procent er mænd, 32 procent er kvinder. Det er et faktum på trods af, at der generelt er flere kvinder end mænd i den kommunale sektor. En ny rapport fra SDU og de fire kommunale chefforeninger viser, at mænd stadig er overrepræsenteret blandt de kommunale topchefer

- Det skal vi klart agere på. Vi synes, det lover godt, men der er et stykke vej endnu, før ubalancen er jævnet ud. Det er ikke fordi, vi rekrutterer snævert eller ud fra mandekriterier. Vi går benhårdt efter kvalifikationer. Men indtil videre har det kvindelige rekrutteringsgrundlag været for lille, siger Jens Chr. Birch, formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark.

Et stykke nærmere ligelig fordeling
Blandt socialdirektørerne og andre ledere nærmer man sig en kønsmæssig ligelig fordeling. Her er henholdsvis 40 og 39 procent kvinder. Men blandt kommunaldirektørerne er der langt endnu, kun 9 procent er kvinder.

- Vi bliver nødt til at se på topchefernes arbejdsvilkår. Det kommunale topjob er meget tidsrøvende, hvilket gør det svært at forene med familie og børn. Som det er nu, arbejder den kommunale topchef stort set hele tiden. Kan vi ændre de vilkår, så det ikke er en forudsætning, at man er i 50erne og barnløs kvinde, så vil det tiltrække flere kvinder til posterne. Det spiller ganske givet ind, at kvinderne ikke vil de lange arbejdsdage. Det kræver en ny lederkultur, og de yngre mandlige topchefer må hjælpe en ny kultur igennem, siger Jens Chr. Birch.

Hver femte på vej på pension
Det er de fire chefforeninger, Kommunaldirektørforeningen, Børne- og kulturchefforeningen, Socialchefforeningen og Kommunalteknisk Chefforening, der har ønsket en analyse af deres medlemmer efter kommunalreformen.

- Antallet af kommunale topchefer faldt fra omkring 1300 til 500 i de 98 nye kommuner, og samtlige kommunale ledere stod på tærsklen til en ny epoke. Nu har vi været igennem de enorme ændringer, og nu vil vi gerne have et billede af vores kollektive profil. Et overblik over, hvilke udfordringer vi har, når vi fremover rekrutterer topchefer, siger Per B. Christensen, formand for Børne- og kulturchefforeningen.

Rapporten: Kommunernes administrative lederskab efter kommunalreformen' af lektor, Ph.d. Morten Balle Hansen, SDU, bygger på en større spørgeskema undersøgelse blandt landets kommunale topchefer.

Rapporten viser bl.a., at gennemsnitsalderen blandt de kommunale topchefer er 53 år. Og at hver femte regner med at gå på pension om fem år.

- Det fortæller os, at en af vores væsentligste udfordringer er at spotte og udvikle nye og yngre talenter. Vi skal også arbejde på at fastholde seniortopcheferne, så vi trækker på deres erfaringer og kompetencer. Man kunne forestille sig nye mentorordninger eller specielle konsulentopgaver, siger Per B. Christensen.

Kun få har erfaring fra det private erhvervsliv
Den samlede anciennitet i kommuner og amtskommuner er i gennemsnit godt 22 år. Langt de fleste chefer har bevæget sig op ad karrierestigen inden for den kommunale sektor. Kun ganske få har erfaring fra det private erhvervsliv, viser rapporten.

- Det er klart en af vores andre udfordringer. Det er en svaghed, at der er så lidt udveksling mellem det offentlige og det private. Det bliver lidt en lukket verden, vi bevæger os rundt i. Her skal vi mere op på tæerne og holde os attraktive som arbejdsplads, så vi tiltrækker yngre ledelsestalenter og gerne talenter udefra, siger Mikael Jentsch, formand for Kommunalteknisk Chefforening.

Embedsmandsrollen under forandring
Idéen om den neutrale embedsmand er på alle områder i den offentlige sektor blevet udfordret af ideen om en mere proaktiv topchef, som bruger sin viden til aktivt at påvirke udformningen af nye politikker, viser rapporten.

- Den neutrale embedsmandsrolle er under stærk forandring - væk fra den passive, grå embedsmand og mere hen mod en anderledes aktiv toplederrolle. Politikerne efterspørger denne type, og det er blevet meget mere tydeligt især i de store kommuner efter reformen. Men skillelinjen er klar: topembedsmændene er ikke blevet politikere. De har blot fået en mere central rolle i sammen med deres politiske chefer at formulere strategier og handlemuligheder. Politikerne og borgerne forlanger resultater – og det gør vores ledelsesopgave større og bredere, siger Ole Pass, formand for Socialchefforeningen.