
JAMMERBUGT: Efter i alt tyve år i først Aabybro Kommune og Jammerbugt Kommune har kommunaldirektør Henrik Hartmann Jensen valgt at søge nye udfordringer som sekretariatsleder for Business Region North Denmark.
Arbejdet som sekretariatsleder i Business Region North Denmark indebærer en række opgaver med fokus på et bredt samarbejde for at udnytte regionens styrkepositioner og sikre effektiv nordjysk interessevaretagelse på fælles nordjyske mærkesager.
Henrik Hartmann Jensen får en central rolle med at understøtte og servicere BRN’s bestyrelse og være med til at formidle samarbejdet i netværket af aktører i kommunerne, regionen og erhvervslivet.
- Det er et attraktivt alternativ til mit nuværende arbejde, hvor jeg kan udnytte mange af mine erfaringer og kompetencer fra de seneste 16 års kommunaldirektørjobs, herunder mine erfaringer med politikerbetjening og bidrag til grundlaget for et bredt samarbejde, siger Henrik Hartmann Jensen.
Ansættelsesproces snart igang
- Jeg respekterer naturligvis Henriks beslutning, og selvom jeg gerne havde fortsat samarbejdet, vil jeg takke for et godt og inspirerende samarbejde gennem de mange år og ønske Henrik held og lykke med de nye udfordringer, siger borgmester, Mogens Gade (V).
Henrik Hartmann Jensen bliver i sin nuværende stilling i en periode frem til medio oktober for at følge nuværende opgaver godt på vej. Processen med at finde afløseren til stillingen som kommunaldirektør i Jammerbugt Kommune, vil gå i gang inden længe.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.