At Syv kommuner får "fuldstændig frihed" på et udvalgt velfærdsområde blev en del af statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget i den forløbne uge. Se vores opsamling af de pågældende syv borgmestres modtagelse i Syv kommuner er SÅ klar til mere frihed og Kommunaldirektørforeningens reaktion om at syv kommuner er bedre end ingenting.
Trods borgmester Jørn Pedersens lod i vægtskålen til kandidaten med byrådserfaring endte et af de velbesøgte kandidatvalg med tæt løb og gjorde MF Eva Kjer til borgmesterkandidat i Kolding.
Med Villy Søvndal som SF's kandidat og Socialdemokratiet, der først må i urafstemning, før de har en spids klar, stiger spændingen her. Følg i det hele taget flere spændende forløb i vores tema KV21 - blandt andet Vraget radikal stopper og K-bagland spekulerer om kup og en historie fra det turbulente DF: DF Ishøj genvalgte sin spids - men så gik bestyrelsen af.
Yderligere to borgmestre besluttede i denne uge, at de ikke vil fortsætte efter KV21: Niels Viggo Lynghøj (S) i Struer og Erik Buhl (V) i Varde. Så nu er der ti.
I Slagelse blev en af de lokale konsekvenser af sexisme-debatten i alle dele af samfundet, at byrådsmedlem indrømmer at have klappet kollega bagi - en indrømmelse - fra Steen Olsen (S) - der kom efter byrådsmedlem Jørn-Ole Didriksen (V) under en trussel om sagsanlæg havde forlangt, at Sofie Janning (S) skulle fortælle, hvem det ikke var, som havde klappet hende bagi. Det gav i øvrigt et svar fra byrådsmedlem Helle Blak (SF): Stakkels æreskrænkede mænd!
Oplevelser i nordjyske byråd blev beskrevet i "Skal jeg ikke lige smide dig op på bordet og tage dig bagfra?"
Hvis det er forbigået nogens opmærksomhed så skal Corona-restriktioner forlænges måneden ud - følg i øvrigt DK Nyts meget benyttede daglige opdatering over smittens udbredelse på vores tema Corona.
På budgetfronten nærmer vi os vejs ende med så godt som alle kommunale processer gennemført, nogle få formelle undtaget. Blandt ugens budgetafgørelser bød Slagelse på en højst utraditionel forbrødning mellem Liberal Alliance og Enhedslisten, som var ene om at stemme for en skattelettelse, og i Esbjerg endte et ydmyget Socialdemokrati med at stemme for en budgetaftale, som alle andre havde indgået uden at S overhovedet havde fået lov at være med i forhandlingerne. Se også DK Nyts tema om 2021-budgetterne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.