Byrådsmedlem indrømmer at have klappet kollega bagi
Steen Olsen kan ikke selv huske episoden, hvor han klappede en kollega bagi. Der var intet seksuelt i det, siger han.
Foto: Slagelse Kommune

Byrådsmedlem indrømmer at have klappet kollega bagi

Der er sat navn på episode i Slagelse. Sexchikane er fremover ikke mere et drengerøvsagtigt irritationsmoment, siger forsker.

SLAGELSE: Der er blevet gættet i krogene i Slagelse, efter at byrådsmedlem og gruppeformand Sofie Janning (S) i sidste uge i et indsalg om sexisme i Radio4 fortalte, at hun havde oplevet at blive klappet bagi under et udvalgsmøde. For hvem var manden?

Nu indrømmer hendes partifælle Steen Olsen, at det var ham - selvom han ikke selv kan huske episoden.

- Jeg mindes ganske enkelt ikke den situation. Og det er ikke for at rende fra mit ansvar. Og uden at forklejne motiverne vil jeg sige, at der absolut ikke har været noget seksuelt i det. Det ved Sofie også godt, siger han til Sjællandske.

Det er Sofie Janning sådan set enig i. 

- Det handler om det principielle. Det var upassende adfærd. Der var intet seksuelt over det. Det var ikke sexchikane, men da helt klart nedværdigende, siger hun og tilføjer, at hun håber, at sagen kan være med til at ændre tonen på rådhuset.

Forud for Steen Olsens indrømmelse krævede byrådsmedlem Jørn-Ole Didriksen (V) i Sjællandske, at Sofie Janning skulle fortælle, hvem det ikke var, som klappede hende bagi.

- Jeg kan generelt godt tåle nogle stikpiller og tager det meste meget humoristisk, men det her er fandeme krænkende. Vi hanelefanter i de to udvalg bliver mistænkeliggjort, lød det fra Jørn-Ole Didriksen, som truede med sagsanlæg.

Drengerøvsagtigt

Episoden i Slagelse er blot en blandt mange, som er kommet frem den seneste tid. For to uger siden skrev 322 kvinder under på en protest mod sexisme i dansk politik, og i går kostede håndteringen af en sag om sexchikane Martin Østergaard posten som radikal leder.

Ikke mindst Morten Østergaards afgang løfter konsekvenserne af metoo i Danmark til et nyt niveau, mener flere forskere.

- Med den her sag får diskussionen om metoo en helt anden samfundsmæssig position, hvor sexchikane ikke bare er sådan et lidt drengerøvsagtigt irritationsmoment, som vi kan se igennem fingre med, siger mandeforsker Kenneth Reinicke fra RUC til Ritzau.

- En så højtprofileret sag som denne vil sive ned gennem systemet på hidtil uset vis. Jeg tror, at man på de fleste arbejdspladser vil blive bedre til at håndtere det, så det bliver meget mere klart, hvor man skal gå hen som krænket, samt sende et klart signal om, at krænkelser ikke er ok, siger han.

Et vendepunkt

Marie Bruvik Heinskou er ekstern lektor ved Statskundskab på Københavns Universitet og forfatter til nogle af de største danske undersøgelser om seksuelle krænkelser.

- Jeg tror, at det her er et vendepunkt i en drastisk forandring, hvor mange andre må følge med, siger hun til Ritzau.

- Selve forholdet med en hånd på et lår tåler jo slet ikke sammenligning med mange andre værre overgreb. Men det handler om, hvordan man som menneske med magt udøver magten. Mortens Østergaards fald viser, at det ikke længere er acceptabelt at gøre tingene som før, siger hun.

Kenneth Reinicke peger på en anden klar indikator for, at tingene har ændret sig.

- Metoo-debatten startede jo i Danmark i dønningerne af Weinstein-skandalen i Hollywood. Men det blev ret hurtigt herhjemme ret defensivt, og som om det var synd for mændene. Men da Inger Støjberg (V) for nylig forsøgte at tale problemet ned, så gik andre venstrepolitikere frem og modsagde hende, siger han.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev