KOLDING: Kommunen er i gang med et forsøg, hvor fem typer LED-gadebelysning i et halvt år testes på en mindre, blind villavej. Forsøget er et samarbejde mellem Kolding Kommune og energiselskabet Tre-For, der har udført monteringsarbejdet gratis. Målet er at afdække fordele og ulemper ved de forskellige armaturer - og dermed give Kolding Kommune et praj om, hvilken slags LED-belysning, man skal satse på fremover.
Alexander Priesemann fra By- og Udviklingsforvaltningen fortæller, at der er mange grunde til at skifte de nuværende kviksølvlamper ud med LED.
Først og fremmest er der de miljømæssige og økonomiske gevinster.
En kviksølvlampe har en normal levetid på 20.000 timer (4,5-5 år) og et strømforbrug på ca. 95 W. LED-lamperne, derimod, har en forventet levetid på ca. 50.000 timer (ca. 12 år) og bruger mellem 24 og 48 W. I bedste fald kan man altså spare trefjerdele af strømforbruget, og selv den mest strømslugende LED-lampe giver en reduktion på 50 pct.
Gevinst for begge parter
Det er ikke kun kommunen, der får noget ud af projektet. Projektleder ved Tre-For, Claus Jensen, fortæller om samarbejdet:
- Det er en mulighed for Tre-For for at formidle det nyeste inden for vejbelysning, som vi kan stå inde for. De fem armaturer er af mærkerne Philips, Thorn, BEGA, Focus Lighting, Osram og S-Light. Vi har valgt at satse på kendte mærker, fordi vi dermed kan være rimeligt sikre på, at vi også kan få dem fremover. Derudover har vi langt vægt på faktorer som driftssikkerhed, økonomi og vedligeholdelse.
Claus Jensen understreger, at Tre-For gennem samarbejdet ikke har nogen direkte konkurrencefordel, når projektet engang udbydes i licitation.
- Men de konkrete erfaringer og tilbagemeldinger kan vi bruge i vores videre arbejde inden for området, fortæller han.
Projektet er en del af Kolding Kommunes strategi om at være blandt de førende, når det gælder effektivisering, grøn innovation og bæredygtighed.
Foto: http://www.flickr.com/photos/billmorrow/6471266537/sizes/z/in/photostream/
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.