Københavneroprøret mod omprioriteringsbidraget er en tidsindstillet efter-detonation af det forhandlingsresultat om en kommunal økonomiaftale, som regeringen få dage efter sin tiltrædelse sidste sommer fik bisset igennem over for KL.
Det meget sene folketingsvalg - sent i forhold til alt det der skulle nås før folketing og regering kunne holde forsinket sommerferie - var bare en af tommelskruerne, som regeringen satte på KL's forhandlere. En anden var truslen om at uden en forhåndsaccept af den ene procent til omprioriteringsbidrag ville der slet ikke være noget at forhandle om.
Lokkemaden, der fik det hele til at glide ned, var et tilsagn om at kommunerne i det mindste i 2016 ville få 1,9 mia. kr. tilbage af årets omprioriteringsbidrag på 2,4 mia. kr., men KL's forhandlere var ikke glade for præmissen, og KL-baglandet var heller ikke glad for resultatet, og da slet ikke for at det fremstod, som om KL havde sagt god for princippet i den ene procent til omprioritering. KL-formand Martin Damm (V) måtte da også understrege at forhandlingsresultatet kun gjaldt for 2016, altså året hvor de fleste af pengene kom retur.
Budgetlægning i blinde
Tilbage stod og står stadig det problem, at det for årene 2017 og frem henstår i det komplet uvisse, om og i givet fald hvor mange af pengene fra den ene procent kommunerne kan regne med at få tilbage. Det viste sig ved kommunernes budgetlægning i eftersommeren, hvor praksis strakte sig lige fra at nogle kommuner ikke regnede med at se nogen af pengene igen, til at andre budgetlagde overslagsårene som om de ville få alle eller næsten alle pengene retur.
Men i år gælder det ikke overslagsår. Nu er det alvor, og det er på den baggrund man skal se Københavns vægring ved at udpege de områder, der skal holde for, for at der kan blive taget en procent ud til omprioriteringsbidrag.
Allerede sidste år da omprioriteringsbidraget blev introduceret, så kommunerne det som et indgreb i det kommunale selvstyre. Den københavnske oprørsmodel imod det er imidlertid ikke uden en snert af det samme.
Invitation til indgreb er ikke en løsning
For hvis man som overborgmester Frank Jensen (S) siger at 'Vi tager hånd om kommunens økonomi, og så må finansministeren, regeringen og Dansk Folkeparti selv lægge ansigt til, hvis der skal laves besparelser i kernevelfærden', så kan det med god/ond vilje ses som en invitation til lige præcis et indgreb i det kommunale selvstyre. Som Mariagerfjord-borgmester Mogens Jespersen (V) udtrykker det overfor DR Nordjylland:
- Jeg vil ikke have andre til at bestemme, hvad der skal foregå i vores kommune. Det kan vi selv klare i byrådet. Hvis ikke vi er enige, kan vi jo kæmpe for at få det ændret, men nu er det vedtaget, og det retter vi os efter.
Netop 'kæmpe for at få det ændret' er nøgleordet til en løsning af kommunernes udfordring med omprioriteringsbidraget.
Der skal forhandles kommunal økonomiaftale igen i år, og udsigterne for at få noget med hjem derfra er ikke så lidt større end udsigterne til et udkomme af det oprør, som KL-formand Martin Damm har kaldt 'en teknisk umulig øvelse'. Der er stadig længe til 2017-budgetterne skal være på plads, og først efter næste kommuneaftale vides det, hvor meget der faktisk er at gøre oprør imod.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
