dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

KL: Omprioriteringsbidraget er udelukkende regeringens ansvar

Martin Damm (V) understreger, at forhandlingsresultatet mellem KL og regeringen ikke rækker længere end 2016
30. SEP 2015 9.00

- Aftalen mellem regeringen og KL fra juli indebærer, at kommunerne afleverer 0,5 mia. kr. i 2016. Der er ikke aftalt et omprioriteringsbidrag i årene derefter. Det kommer kun, hvis Folketinget beslutter det.

Sådan lyder kommentaren fra KL's formand Martin Damm til det finanslovsforslag, som regeringen tirsdag har præsenteret.

- Kommunerne står over for et stærkt økonomisk pres og snævre rammer. Det pres bliver markant forstærket, hvis Folketinget vælger at stemme den reduktion i kommunernes udgiftslofter igennem, som fremgår af regeringens finanslovsforslag, siger Martin Damm.

Under sommerens økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL havde regeringen på forhånd lagt sig fast på, at kommunerne skal aflevere et såkaldt omprioriteringsbidrag på én procent om året fra 2016 til 2019. Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. om året.

Nu op til Folketinget
- Dette omprioriteringsbidrag er udelukkende regeringens ansvar. Det stod allerede i regeringsgrundlaget og var hverken kommunernes opfindelse eller ønske. Det er det stadig ikke. Under årets økonomiforhandlinger lykkedes det KL at begrænse reduktionen i servicerammen til 0,5 milliarder kroner i 2016. Men nu er det op til Folketinget, om de vil stemme for regeringens forslag om at reducere det kommunale udgiftsloft med 2,4 mia. kr. årligt frem mod 2019. Det vil i så fald føre til besparelser i kommunerne, siger Martin Damm.

- Kommunerne har i mange år arbejdet målrettet med at få pengene til at række længere og bidrager gerne til at udnytte de offentlige ressourcer bedre. Men Folketinget må være bevidst om, at man ikke finder 2,4 mia. kr. årligt på ren administration. De lavthængende effektiviseringsfrugter er allerede høstet, og det her vil føre til reelle besparelser, siger Martin Damm.

Han understreger, at forhandlingsresultatet mellem KL og regeringen ikke rækker længere end 2016.

- Folketingets partier kan jo logisk set ikke både slå sig op som velfærdsgaranter og så samtidig stemme for et forslag, der kommer til at berøre den helt borgernære velfærd i fx vores daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet.


Uddrag fra Forhandlingsresultatet for 2016 mellem regeringen og KL, som blev indgået i begyndelsen af juli:

Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres ressourcer til politisk prioritering via effektiviseringer.

Regeringen har tilkendegivet, at de frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, herunder til bl.a. sundhed, ældre og tryghed.

Regeringen vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til 2019. Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. i 2016.

Læs hele forhandlingsresultatet her

Læs opfølgningen på forhandlingsresultatet her

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-omprioriteringsbidraget-er-udelukkende-regeringens-ansvar

GDPR