Kommunal budgetlægning med tre jokere

Den kommunale budgetlægning rummer i år tre store usikkerhedsfaktorer: omprioriteringsbidraget, det ekstraordinære finansieringstilskud og refusionsomlægningen. Førstnævnte er både nyt og uventet og derfor noget 'vi er rigtig, rigtig bekymrede for', siger formanden for Økonomidirektørforeningen, Aabenraas vicekommunaldirektør Tom Ahmt, som dknyt har bedt om at vurdere de tre poster.

Omprioriteringsbidraget er klart den største joker i spillet, og behandles derfor selvstændigt i artiklen Kommunerne sparer og staten bruger pengene.

Hvad angår de to andre elementer, er refusionsomlægningen en stor opgave, men ikke som sådan et stort problem. Men den er ny og derfor en usikkerhedspost, som det er svært at sætte tal på. I år er beløbene på grund af folketingsvalg og regeringsskift først blevet meldt ud i august, og det er sent i forhold til kommunernes budgetproces. Men det var ikke ukendt at omlægningen var på vej, og heller ikke dens indhold, så det er ikke noget, kommunerne på den måde piver over, fortæller Tom Ahmt.

Forløber for en udligningsreform
Det ekstraordinære finansieringstilskud falder i to puljer, en pulje som alle kommuner får del i, og en pulje, som kun de kommuner der trænger mest, får del i. For de kommuner der får fra begge puljer, svarer tildelingen typisk til halvdelen af anlægsbudgettet eller 2,5 pct. af driftsbudgettet. For de kommuner der kun får fra den ene pulje, svarer beløbet typisk til omkring en enkelt procent af driftsbudgettet, lyder Tom Ahmts vurdering af den beløbsmæssige effekt.

De kommuner der får mest, må i sagens natur døje med den største usikkerhed, og da det også er dem der er mest udsatte, så har de ikke alene den største usikkerhed men også mindst at stå imod med. Problemet er her, at det ekstraordinære finansieringstilskud som navnet siger er ekstraordinært, og derfor er der hvert år en vis usikkerhed om det kommer til at gælde for endnu et år. Men for hvert år det gives, vokser naturligvis forventningen til at det også består året efter, hvorfor det ekstraordinære efterhånden går lidt af det.

- De fleste af os er af den opfattelse at det ekstraordinære finansieringstilskud er en forløber for en udligningsreform, hvor det vil blive erstattet af noget andet. Derfor venter vi heller ikke at finansieringstilskuddet bortfalder, før dette andet er sat i stedet, siger Økonomidirektørforeningens formand.

De tre jokere
Refusionsomlægningen: Beskæftigelsesreform der flytter fokus fra, hvad kommunerne gør, til hvad der kommer ud af det. Konkret udmøntet i at refusionsprincipperne ændres, så kommunerne får mest til at begynde med: 80 pct. som allerede efter en måned halveres til 40 pct., efter et halvt år sænkes til 30 pct. og efter et år til blot 20 pct. 'I den grad et område, det kan betale sig at arbejde politisk med. Og hvor det kan være dyrt at lade være', som formanden for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har beskrevet det.

Det ekstraordinære finansieringstilskud: Optrådte første gang i 2013 som kompensation for den likviditet, som kommunerne blev drænet for i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark. Betegnelsen 'ekstraordinær' antyder at der er tale om en midlertidig overgangsordning, men tilskuddet er indtil videre givet hvert år, dog kun for ét år ad gangen.

Omprioriteringsbidraget: Regeringens måde at finansiere tiltag, den politisk lægger vægt på. En overraskelse i dette års kommunale budgetlægning, idet det først kom på bordet efter regeringsskiftet i slutningen af juni.