Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

København får stor international arena

Hovedstaden får nu en arena, som kan rumme nationale og internationale musik-, kultur- og sportsarrangementer.

KØBENHAVN: Den nye arena skal ligge i Ørestad Syd og styrke hovedstadens aktive byliv og evne til at tiltrække turister, internationale sports- og kulturbegivenheder og nye virksomheder - og dermed være med til at fremme vækst og beskæftigelse.

- Jeg er glad for at Danmarks hovedstad får en arena, så København kan spille op i mod byer som London, Berlin, Stockholm og Hamburg. Det vil skabe rum for mange gode oplevelser for københavnere og gæster. Samtidig kan en arena trække vækst til København og hovedstadsregionen og tiltrække endnu flere investeringer til Ørestad, siger overborgmester i København, Frank Jensen (S).

Arenaen skal medvirke til at styrke byens internationale profil og bringe København tættere på verden. Bag arenaen står Københavns Kommune og Realdania.

Finansieriengen sikres ved kapitalindskud fra Københavns Kommune og Realdania samt ved lånoptagelse i selskabet. By & Havn stiller byggegrund til rådighed. Herudover bidrager bl.a. Elitefacilitetsudvalget og Danmarks Idrætsforbund på forskellig vis til etablering og drift.

De to parter bag arenaen får begge part i selskabet Arena CPHX P/S, der skal stå for projekteringen, opførelsen og ejerskabet af arenaen. Selve driften af arenaen bliver varetaget af en ekstern operatør efter et igangværende betinget udbud af operatørrollen.

Arenaen forventes at være klar til brug i efteråret 2015.

krn