
- Regeringen kom med sit udkast til et energiudspil allerede i januar 2007, og lige siden har vi ventet på, at regeringen og forligspartierne bliver enige om, hvad det nationale mål for udbygning af vindenergien bliver.
- Denne usikkerhed er med til at trække lokale beslutninger om opførelse af nye vindmøller i langdrag – og kan helt sætte dem i bero. Endnu værre bliver det, når man i pressen kan læse trusler om at gennemtvinge de lokale vindmølleprojekter, siger Bjørn Dahl i en kommentar.
Han afviser dermed enhver snak om, at kommunerne siger nej til vindmøller, som Politiken for eksempel skrev i mandags.
Miljøministeriet gjorde senest status over kommunernes planlægning for vindmøller under skrotningsordningen i december 2007. Undersøgelsen tegnede et positivt billede af, at kommunerne i løbet af efteråret 2008 vil have planlagt for vindmøller med en samlet effekt på ca. 330 MW.
- Kommunerne er i fuld gang med at udarbejde de nye kommuneplaner. Her er det vigtigt, at vindmølleplanlægningen tænkes sammen med landskabshensyn og den øvrige arealanvendelse i det åbne land. Derfor er det på høje tid, at vi får et klart grundlag at planlægge ud fra.
- Allerede i sommeren 2007 gik KL i dialog med Miljøministeriet om at udforme en aftale, der kan omsætte et nyt nationalt mål for vindenergi til mål for den kommunale planlægning. En sådan aftale vil konkretisere det lokale ansvar – uden at forskubbe plankompetencen i det åbne land.
- KL ser frem til hurtigst muligt at kunne genoptage dialogen med Miljøministeriet, så snart de energipolitiske forhandlinger er afsluttet, slutter Bjørn Dahl.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.