Kommunerne har i år overskredet skatteaftalen så massivt, at en reduktion i fordragelighed er usandsynlig. Truslen om "Thors Hammer" kan samtidig blive fatal for regeringen
26. SEP 2007 11.47
Når landets 98 borgmestre i morgen mødes til repræsentantskabsmøde i KL, kan de ikke blot konstatere, at de i år langt har overskredet den tilladte, samlede overskridelse i kommuneskat på 750 millioner.
De har med andre ord brudt den kollektive aftale. Men blandt borgmestrene er der - som traditionen byder - stor forskel på opfattelsen af 'aftalen'.
Den ekstra skatteudskrivning på knap to milliarder, der tegner sig, har ironisk nok vist sig at blive endnu større efter en appel fra formand Fabrin om at forsøge at reducere den.
De 98 spiller også op imod en finansminister, der mere end antyder, at 'synderne' skal straffes og 'duksene' skånes. Og det vel og mærke netop dette års fordeling af skattesænkere og -hævere.
For halvdelen af de 98 vil være 'dukse', der efter reformårets voldsomme økonomiske flytten-rundt har kunnet holde skatten i ro, men meget vel kan have 'forsyndet sig' de øvrige år eller for den sags skyld undlade at leve op til de kvalitetskrav, alle taler om.
Den anden halvdel har hævet skatteprocenten - bl.a. en række af vækstkommuner. Men også en stor fusionskommune som Randers, hvor borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) kalder det en gang rod, regeringen denne gang har lavet:
- De vil sanktionere, men fortæller ikke, hvem der skal straffes. KL bør fremover afholde sig fra at lave den slags kollektive aftaler, det er jo galimatias, for de har alligevel ikke bemyndigelse til at håndhæve dem.
Mens Kristian Thulesen Dahl (DF) har forlangt, at KL-toppen må kalde kommunerne til orden og leve op til aftalen for at bevare sin troværdighed, har Erik Fabrin understreget, at kommunerne i sidste ende er suveræne, når det gælder skatteprocenten.
KL skakmat
Nyhuus - der i budgetudspillet i Randers begyndte med 0,5 pct. højere skat og landede i forliget på 0,2 pct. - kalder den situation, at KL reelt er sat skakmat:
- De 98 kommuner kan ikke finde ud af fordelingen indbyrdes. Jeg har tidligere prøvet at appellere på et borgmestermøde til at vi sammen fandt en fordeling, men 98 borgmestre har altså også 98 interesser.
Mens Nyhuus synes, at regeringen i givet fald selv må fordele den eventuelle straf, tror hans kollega i Silkeborg, Jens Erik Jørgensen (K) under ingen omstændigheder, at regeringen vil svare på overskridelserne med tilsvarende træk i bloktilskuddene:
- Vi sætter skatten op med den kalkulerede risiko for straf. Men dels har 'synderne' i år så mange argumenter, som hverken en finansminister eller en indenrigsminister kan se bort fra. Dels har regeringen selv ændret forudsætningene fra den aftale om en stramt styret økonomi, KL indgik før sommer.
- Der gik bare otte uger, så begyndte regeringens egne udmeldinger om en fornyet offentlig sektor. Og for borgerne i Silkeborg betyder det altså bedre normeringer i ældreplejen og bedre undervisning i skolerne.
Kan ruste i skeden
Jørgensen i det midtjyske forudser begrænsede sanktioner af en eller anden karakter, og også i Hillerød spås der fra borgmesterkontoret, at det vil være svært for regeringen at lade være:
- Andre år er det lykkedes at gennemføre en kollektiv reduktion af kommuneskatten i fordragelighed - f.eks. via en ekstraordinær tredjebehandling af budgetterne - men i år er det alt for massivt, så det kører mod en tilspidset situation, forudsiger Nick Hækkerup (S).
- Vi har selv holdt skatten i ro og er ikke i umiddelbar farezone for straf. Og det mest sandsynlige er nok en forholdsmæssig fordeling af de 750 millioner blandt dem, der vil hæve skatten. Jeg tror selv, regeringen vil straffe - ellers bliver truslen et sværd, der ruster i skeden.
Men for mig giver det ingen mening at straffe de kommuner, der netop i år hæver skatten. Og regeringen risikerer faktisk at rammes af sin egen hårdhed og må overveje, om de kommer til at fremstå som "dem, der ikke kan li' det offentlige Danmark'.
De kommunale budgetter for 2008 skal være færdige 15. oktober.
De har med andre ord brudt den kollektive aftale. Men blandt borgmestrene er der - som traditionen byder - stor forskel på opfattelsen af 'aftalen'.
Den ekstra skatteudskrivning på knap to milliarder, der tegner sig, har ironisk nok vist sig at blive endnu større efter en appel fra formand Fabrin om at forsøge at reducere den.
De 98 spiller også op imod en finansminister, der mere end antyder, at 'synderne' skal straffes og 'duksene' skånes. Og det vel og mærke netop dette års fordeling af skattesænkere og -hævere.
For halvdelen af de 98 vil være 'dukse', der efter reformårets voldsomme økonomiske flytten-rundt har kunnet holde skatten i ro, men meget vel kan have 'forsyndet sig' de øvrige år eller for den sags skyld undlade at leve op til de kvalitetskrav, alle taler om.
Den anden halvdel har hævet skatteprocenten - bl.a. en række af vækstkommuner. Men også en stor fusionskommune som Randers, hvor borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) kalder det en gang rod, regeringen denne gang har lavet:
- De vil sanktionere, men fortæller ikke, hvem der skal straffes. KL bør fremover afholde sig fra at lave den slags kollektive aftaler, det er jo galimatias, for de har alligevel ikke bemyndigelse til at håndhæve dem.
Mens Kristian Thulesen Dahl (DF) har forlangt, at KL-toppen må kalde kommunerne til orden og leve op til aftalen for at bevare sin troværdighed, har Erik Fabrin understreget, at kommunerne i sidste ende er suveræne, når det gælder skatteprocenten.
KL skakmat
Nyhuus - der i budgetudspillet i Randers begyndte med 0,5 pct. højere skat og landede i forliget på 0,2 pct. - kalder den situation, at KL reelt er sat skakmat:
- De 98 kommuner kan ikke finde ud af fordelingen indbyrdes. Jeg har tidligere prøvet at appellere på et borgmestermøde til at vi sammen fandt en fordeling, men 98 borgmestre har altså også 98 interesser.
Mens Nyhuus synes, at regeringen i givet fald selv må fordele den eventuelle straf, tror hans kollega i Silkeborg, Jens Erik Jørgensen (K) under ingen omstændigheder, at regeringen vil svare på overskridelserne med tilsvarende træk i bloktilskuddene:
- Vi sætter skatten op med den kalkulerede risiko for straf. Men dels har 'synderne' i år så mange argumenter, som hverken en finansminister eller en indenrigsminister kan se bort fra. Dels har regeringen selv ændret forudsætningene fra den aftale om en stramt styret økonomi, KL indgik før sommer.
- Der gik bare otte uger, så begyndte regeringens egne udmeldinger om en fornyet offentlig sektor. Og for borgerne i Silkeborg betyder det altså bedre normeringer i ældreplejen og bedre undervisning i skolerne.
Kan ruste i skeden
Jørgensen i det midtjyske forudser begrænsede sanktioner af en eller anden karakter, og også i Hillerød spås der fra borgmesterkontoret, at det vil være svært for regeringen at lade være:
- Andre år er det lykkedes at gennemføre en kollektiv reduktion af kommuneskatten i fordragelighed - f.eks. via en ekstraordinær tredjebehandling af budgetterne - men i år er det alt for massivt, så det kører mod en tilspidset situation, forudsiger Nick Hækkerup (S).
- Vi har selv holdt skatten i ro og er ikke i umiddelbar farezone for straf. Og det mest sandsynlige er nok en forholdsmæssig fordeling af de 750 millioner blandt dem, der vil hæve skatten. Jeg tror selv, regeringen vil straffe - ellers bliver truslen et sværd, der ruster i skeden.
Men for mig giver det ingen mening at straffe de kommuner, der netop i år hæver skatten. Og regeringen risikerer faktisk at rammes af sin egen hårdhed og må overveje, om de kommer til at fremstå som "dem, der ikke kan li' det offentlige Danmark'.
De kommunale budgetter for 2008 skal være færdige 15. oktober.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
