dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KL opretter sparringsrum for udvalgsformænd på børne- og skoleområdet

Børne- og skoleområdet er udfordret, og samtidig er den politiske ledelsesrolle under forandring, mener KL.

KL har besluttet at oprette et sparringsrum for udvalgsformænd på børne-, unge- og skoleområdet, oplyser landsforeningen.

Beslutningen om det såkaldte sparringsrum skyldes, at der er kommet et større fokus på området både kommunalt og nationalt, hvor tendenser som stigende udgifter til fx specialundervisning og en voksende andel børn og unge med diagnoser stiller store krav til kommunerne.

Ifølge KL stiller tendenserne også store og nye krav til den politiske ledelsesrolle i kommunerne – og til formandskabet i de enkelte fagudvalg på området. 

Med sparringsrummet håber KL at kunne samle udvalgsformænd på tværs af kommuner, som har ambitioner om at styrke og udvikle udvalgenes arbejde med de store forandringer.

Sparringsrummet vil vare i tre dage og sætter fokus på tre dagsordener, som ifølge KL særligt optager børne- og ungeområdet:

  • Den politiske ledelse mod trivsel og fællesskaber. Hvordan kan vi arbejde med den stigende udfordring med trivsel på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet?
  • Den politiske ledelse mod frisættelse og faglig ledelse. Hvordan kan vi arbejde på nye måder med at sætte retning og sikre den afgørende faglige ledelse i tiden med fokus på mindre detailstyring og mere frisættelse?
  • Politisk ledelse mod involvering af civilsamfundet på børne- og ungeområdet. Hvordan kan vi arbejde med civilsamfundet som aktør i velfærdsdagsordenen, og hvad stiller det af spørgsmål til inddragelse, ledelse og demokrati? 

Du kan læse mere om sparringsrummet og tilmelde dig her.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-opretter-sparringsrum-for-udvalgsformaend-paa-boerne-og-skoleomraadet

GDPR