KL vil have klare retningslinjer for, hvordan skolelevers data skal opbevares. Det skriver organisationen i et brev til finansminister Nicolai Wammen (S) samt undervisningsministeren, erhvervsministeren og justitsministeren.

Brevet kommer efter en afgørelse fra Datatilsynet. Tilsynet har afgjort, at Helsingør Kommune bryder reglerne for databeskyttelse ved at lade elever bruge Chromebooks, en bærbar computer, som Google står bag.

Computerne gemmer data online, som også kaldes cloudopbevaring eller "i skyen". Fordi Google er et amerikansk firma, kan elevernes data ende hos amerikanske myndigheder. Det er grunden til Datatilsynets afgørelse.

"Med øje for det principielle i den afgørelse, så kan det ramme andre kommuner på samme måde, ligesom det kan ramme andre områder i såvel det private som hos offentlige myndigheder," skriver KL i brevet.

KL har i de seneste dage modtaget mere end ti henvendelser fra kommuner i forbindelse med afgørelsen. Det oplyser Christian Harsløf, direktør for digitalisering, til Ritzau.

- De er bekymrede for skolestarten, siger han.

- Det er svært at begribe, hvor meget undervisningen efterhånden er bygget op omkring de her digitale værktøjer. Det er alt fra undervisningsplaner til opgaver, som eleverne har afleveret i tidligere skoleår, siger Christian Harsløf.

- Derfor efterspørger vi, at der kommer nogle meget klare meldinger om, hvilke produkter vi kan anvende, og hvilke vi ikke kan.

Ny aftale ventes

Da en Chromebook gemmer alle dokumenter i skyen, har den ikke brug for lige så gode specifikationer som andre computere. Det gør den billig, hvilket er en af grundene til, at mange kommuner bruger den i folkeskolen.

Ifølge Allan Frank, jurist i Datatilsynet, er der i tilsynet omkring 26 sager mod kommuner om brugen af Chromebooks. De sager er der ikke truffet afgørelse i endnu.

Samtidig lader en ny såkaldt overførselsaftale mellem EU og USA vente på sig. Den skal gøre det klart, hvordan data må overføres mellem europæiske lande og USA.

I mellemtiden har kommunerne brug for at vide, om de kan bruge produkter fra amerikanske tech-virksomheder, siger Christian Harsløf.

- Derudover skal Danmark jo bruge sin stemme i EU til at få lavet nogle aftaler, der er nemme at administrere, siger han videre.

Ud over finansministeren er brevet sendt til erhvervsminister Simon Kollerup (S), justitsminister Mathias Tesfaye (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Ritzau

KL beder ministre om klare regler for skoleelevers data