- Det vil være forhastet og på grænsen til lovsjusk, hvis Folketingets flertal holder fast i at gennemføre det lovforslag, ministeren har fremsat, siger formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Jens Stenbæk (V).
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg valgte i onsdags at udskyde vedtagelsen af sin betænkning i en uge. En del medlemmer af udvalget mener, man bør nedsætte et særligt udvalg, der skal kigge nærmere på mulige alternativer til ministerens lovforslag, frem for at haste en vedtagelse igennem. KL bakker op om dette synspunkt.
- Miljøministeren læger op til helt af fjerne kommunernes adgang til at ekspropriere på baggrund af en kommuneplan. Det vil have en række vidtgående, negative konsekvenser. Det kan medføre en forcering af lokalplaner, hvilket er byplanmæssigt uforsvarligt. Og det er unødvendigt.
- KL har som et alternativ fremlagt forslag til, hvordan man kan styrke grundejernes retssikkerhed yderligere. Jeg vil opfordre udvalget til at analysere disse forslag nærmere i stedet for at vedtage ministerens meget vidtgående forslag, siger Jens Stenbæk.
- Med regeringens forslag vil det i en lang række tilfælde ikke være muligt for kommunerne at indgå skattefrie, frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår, hvilket mange landmænd ellers er glade for i denne tid. Det vil være til skade for de grundejere, regeringen siger, den vil beskytte, og det vil formentlig føre til flere og dyrere eksproprieringer. Altså det stik modsatte af det, regeringen ønsker. Desuden vil vi få en meget større ulighed i størrelserne af erstatningerne til grundejerne, siger Jens Stenbæk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.