dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Borgerservice er vant til at håndtere alle mulige typer henvendelser. Nu skal det undersøges, om funktionen også kan blive en brik i beredskabet.
Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix

Kan borgerservice spille en rolle i kommunernes beredskab?

Med omskiftelige og uforudsigelige opgaver kan borgerservice være vigtig i beredskabet – og det vil Fremfærd Borger nu undersøge.
4. DEC 2025 10.34

Kommunernes beredskaber bliver i disse tider styrket på alle ledder og kanter. Nu vil Fremfærd Borger undersøge, hvordan borgerservice kan spille en større rolle i kommunernes beredskab med projektet "Borgerservice – en brik i beredskabet", skriver Viden på Tværs.

- Hvis man som borger ikke ved, hvor man skal ringe hen, så ringer man til Borgerservice. Og bliver der ikke svaret, så møder man op, siger Peter Karm, kommunaldirektør i Haderslev Kommune og medlem af Fremfærd Borger.

Planen er at indsamle erfaringer fra syv til ti kommuner, hvor borgerservice allerede indgår i håndteringen af kriser. Derudover skal det kortlægges, om  borgerservicemedarbejderne har kompetencerne til at møde borgere i akut krise.

- Vi kan bidrage både i forhold til de borgere, vi er sat i verden for at skabe tryghed for, men også i forhold til vores kolleger i andre sektorer. Her kan vi træde til og tage fra, når krisen rammer, siger Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus Kommune og medlem af Fremfærd Borger.

Lynhurtig organisering og tæt samarbejde

Lene Hartig Danielsen peger på, at borgerservice allerede har en særlig kompetence i krisesituationer, fordi afdelingen er vant til at håndtere skiftende opgaver, som kan være uforudsigelige. 

I Aarhus har man blandt andet god erfaring fra den såkaldte pas-krise op til påske i 2015, hvor op mod 50.000 pas havde fejl i fingeraftryk. Her håndterede kommunens borgerservice ca. 4.000 henvendelser over en weekend.

- Det kræver lynhurtig organisering og tæt samarbejde på tværs af myndigheder. Det er den samlede kommunes troværdighed, der er på spil, så der skal vi hjælpe hinanden, siger Lene Hartig Danielsen.

Det er især kompetencer som kommunikation under pres, samarbejde med beredskabsaktører og kendskab til lokale beredskabsplaner, som projektet "Borgerservice – en brik i beredskabet" vil fokusere på.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kan-borgerservice-spille-en-rolle-i-kommunernes-beredskab

GDPR