Den grønne omstilling stormer frem i kommunerne båret af stærk politisk medvind. Faktisk går udviklingen så stærkt, at lovgivningen har svært ved at følge med.
Det viser en ny rapport fra Danske Beredskaber, der beskriver, hvordan hverken brandregulering eller byggelovgivning følger med udrulningen af nye teknologier. Det betyder, at kommuner ofte må træffe afgørelser ud fra vejledninger, skøn og lokal fortolkning, vel vidende at konsekvenserne kan være alvorlige, hvis noget går galt.
- Man burde have tænkt sikkerheden ind fra start. I stedet byggede man først og tænkte, at reglerne nok kunne komme senere, men der er vi aldrig nået til, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, til DK Nyt. Han uddyber:
- Hvis der fx går hul på en brinttank ved et Power-to-X-anlæg, får du en 40 meter lang, usynlig stikflamme. Hvordan håndterer vi det? Det er vi ikke klar til.
Solceller falder uden for brandsikkerhed
En af de mest udbredte udfordringer er solcelleanlæg.
Solpaneler betragtes juridisk ikke som en integreret del af bygningen, men som løsøre, og de er dermed ikke omfattet af de eksisterende regler for byggeri og brandsikkerhed. Det gør det vanskeligt at stille krav til placering, adgangsveje, slukningsforhold og brandmæssig inddeling, lyder det i rapporten.
Ifølge Danske Beredskaber drejer det sig særligt om de solceller, der er monteret på tage med hulrum under panelerne, da de kan accelerere brandudviklingen og gøre brandslukning væsentligt mere kompleks og risikobetonet.
Manglende standarder betyder også, at installationer varierer i kvalitet, hvilket øger usikkerheden ved en indsats.
Samtidig indfører EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD) krav om integration af solenergi i byggeri, hvor det er muligt. Men før direktivet er implementeret i dansk lovgivning, er reguleringen fortsat begrænset. Der er endnu ingen tidsplan.
Brænder uden ilt
Også batterianlæg (BESS) vinder indpas i kommunerne, hvor de bl.a. bliver brugt på byggepladser, industriparker og til større arrangementer. Og her er udfordringerne mindst lige så komplekse. Når batterier først brænder, udvikler de nemlig store mængder brændbare og giftige gasser og kan fortsætte uden tilførsel af ilt. Reelt kan branden ikke slukkes traditionelt, men kun kontrolleres. Det kan medføre indsatser, der varer i timevis eller dage med risiko for eksplosion og langvarige evakueringer.
Der er ingen specifik lovgivning, der regulerer disse risici. I stedet henvises til Beredskabsstyrelsens vejledning fra 2023, der ikke er bindende. Det betyder, at ensartet beskyttelse og godkendelsespraksis afhænger af den enkelte kommunes ressourcer og kompetencer.
- Jeg kan love, at uanset hvor vi befinder os i Danmark, så kommer vores dygtige, engagerede brandfolk til at gøre alt, hvad de kan. Men selv god vilje og engagement er ikke nok, hvis man står over for en eksplosion i et stort batterianlæg, hvor vi taler om flere kilometers sikkerhedszone, siger Bjarne Nigaard.
Beredskabsstyrelsen oplyser til DK Nyt, at den afvejer "fordelene ved henholdsvis regulering og vejledning. På områder som for eksempel BESS-området er udviklingen af batterier så hastig, at det inden for en kortere periode vil kunne nødvendiggøre revision af reglerne. I den sammenhæng er det mere fleksibelt med en vejledning, der kan revideres ved behov."
Ressourcer og kompetencer under pres
Danske Beredskaber melder i rapporten om behov for specialudstyr, længere indsatser, hyppigere efteruddannelse og større inddragelse i kommunernes planlægnings- og byggesagsprocesser.
Det er særligt lempede brandkrav i byggelovgivningen - drevet af grøn omstilling, bæredygtighed og afbureaukratisering – der skaber risiko for ubalance mellem byggeloven og beredskabslovens opgaver.
Udfordringen er, at det er de lokale beredskaber, der står i første linje. Også når teknologien er ny, risiciene uklare, og ansvaret for sikkerheden ikke er præcist fordelt.
- Det er blot ét eksempel på, at når vi med åbne øjne prioriterer nogle hensyn, får det konsekvenser andre steder, i dette tilfælde for brand- og personsikkerheden, siger Bjarne Nigaard.
Beredskabsstyrelsen skriver, at den er i "løbende dialog med Danske Beredskaber om de brandmæssige udfordringer, der opleves i forbindelse med udrulningen af blandt andet BESS, solcelleanlæg og PtX", og at fokus er på at balancere redningsberedskabernes ønsker om yderligere regulering med hensynet til regelforenkling og til ikke at bebyrde erhvervsliv og borgere unødigt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
