De Konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose siger derudover, at de Konservative samtidig vil oprette en lånepulje på 400 mio. kr., som landets kommuner kan få del i til forbedring af skolernes faglige niveau. Det skriver Berlingske.
Men undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) danner fælles front med oppositionen og siger blankt nej til De Konservatives krav.
- Det er ikke en opgave for mig at sende et rejsehold af sted. Det er nu en gang de respektive kommunalbestyrelser, der har ansvaret for at drive skoler, og derfor skal de også påtage sig det ansvar at gøre noget ved de dårlige skolers resultater og dermed løfte elevernes niveau. Det er netop derfor, at jeg har offentliggjort den nye rangliste, siger Troels Lund Poulsen.
lcl