FOLKETINGET: Århus-politkeren René Skau Bjørnsson (S) har ønsket en kommentar fra justisministeren på baggrund af især en sag.. Han henviser til sagen om en århusiansk børnehaveleder, som mente, at hun og hendes kolleger ikke får lov til at udtale sig som de vil til pressen.
I maj dukkede hendes dagtilbudsleder og områdechef op i børnehaven - Klods Hans i Brabrand - da hun skulle give et interview om sprogarbejde med børn til TV2 Østjylland.
Cheferne sagde, at de ville nuancere hendes udtalelser og at hun skulle fremhæve det positive i sprogarbejde.
Justitsministeriet vil af principelle grunde ikke udtale sig om den konkrete sag.
Ministeriet kan dog mere generelt oplyse, at spørgsmålet om et eventuelt behov for yderligere initiativer til at støtte offentlige ansattes ytringsfrihed har været genstand for drøftelse i Folketinget flere gange og senest i forbindelse med behandlingen af forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 59, folketingsåret 2007-08, 2. samling). Regeringen kunne ikke tilslutte sig forslaget.
Der findes flere vejledninger om offentlige ansattes ytringsfrihed. Regeringen kom med en vejledning i september 2006 til statslige, regionale og kommunale arbejdspladser.
Finansministeriet udsendte i samarbejde KL og Danske Regioner i 2007 en vejledning om god adfærd. Den indeholder en beskrivelse af grundlæggende værdier og principper for offentlig forvaltning, er spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed også behandlet.
Vigtigt at deltage i debatten
- Det er efter regeringens opfattelse vigtigt, at offentligt ansatte bidrager til den offentlige debat. Det skyldes bl.a., at de offentligt ansatte - i kraft af den specialviden, som de besidder inden for deres forskellige fagområder - i en række tilfælde vil kunne medvirke til at nuancere og kvalificere den offentlige debat. Offentligt ansatte vil bl.a. kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft på et område. Offentligt ansattes deltagelse i den offentlige debat er således ikke blot af betydning for den enkelte ansatte, men er i mindst lige så høj grad til gavn for samfundet som sådan.
- Med de nævnte vejledninger er der efter min opfattelse skabt klarhed om reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed, og jeg mener derfor ikke, at der er behov for yderligere overordnede initiativer til at støtte offentligt ansattes ytringsfrihed.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.