Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Jo, vi kan godt benchmarke store vandselskaber med små

DEBAT Forsyningssekretariatet i Konkurrencestyrelsen svarer på kritikken af prisloft-konsekvenserne fra Københavns Energi

Af Filip Sundram

Forsyningsdirektør Per Jacobsen fra Københavns Energi kritiserer i et debatindlæg d. 28. november reguleringen af vandselskaberne. Kritikken går særligt på den benchmarking af vandselskabernes effektivitet, som har fået Forsyningssekretariatet til at reducere loftet over Københavns Energis vandpriser.

Per Jacobsen mener, at Forsyningssekretariatet baserer effektiviseringspotentialet på små vandselskaber, og at det fører til, at Københavns Energi må reducere servicen og ikke kan finansiere nye miljø- og kvalitetstiltag.

Jeg er uenig i Per Jacobsens kritik, og jeg kan ikke genkende det billede, han tegner af reguleringen - og især ikke af, hvordan det påvirker Københavns Energi.

En række analyser - ikke kun fra Forsyningssekretariatet - har vist, at der er et stort effektiviseringspotentiale i vandsektoren. Vandselskaberne er lokale monopoler og dermed ikke som andre virksomheder udsat for en konkurrence, der presser dem til at effektivisere. Derfor er der en prisloftregulering af priserne, der skal sikre, at selskaberne bliver mere effektive. Det kommer forbrugere og virksomheder til gode.

Metoden, vi bruger til benchmarking af vandselskaberne, tager både højde for, at vandselskaberne har meget forskellige størrelser og at de driver forskellige aktiviteter. Der er blandt andet taget højde for, om der er kort eller langt mellem de huse, selskaberne forsyner. Metoden gør det derfor muligt at sammenligne store og små selskaber, uden at det fører til de skævvridninger, som Per Jacobsen påpeger i sit indlæg.

Ikke uforholdsmæssigt
Prisloftreguleringen er samtidig indrettet sådan, at nogle selskaber kan indregne højere omkostninger til driften, end de har i dag. Det skyldes, at man har ønsket at der skulle tages udgangspunkt i omkostningsniveauet for otte år siden. Det er især disse selskaber, som får reduceret deres prislofter, hvis de ikke er effektive.

Det betyder, at der i prislofterne for Københavns Energis vandselskaber (KE Vand og KE Afløb) kan opkræves for 425 mio. kr. hos forbrugerne i 2012, selv om Københavns Energi i mellemtiden har reduceret sine omkostninger med 128 mio. kr. Set i det lys mener jeg ikke, at vores afgørelse om at sænke Københavns Energis prislofter med 39 mio. kr. er uforholdsmæssig.

På den baggrund kan jeg ikke se, at effektiviseringskravet går ud over servicen og finansieringen af nye miljø- og kvalitetstiltag. Især set i lyset af, at alle vandselskaber oven i deres omkostninger til drift kan få tillagt omkostninger til særlige miljø- og servicemål og investeringer til eksempelvis klimasikring.


Kontorchef i Forsyningssekretariatet, Filip Sundram