- Jeg vil ikke gå ud og love guld og grønne skove

Af Thomas Jensen

Som politisk ordfører for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen under Ritt Bjerregaard har den 26-årige cand. scient. pol. Anne Vang lært kunsten ud i pragmatik. Nu er hun blevet leder for 18.000 ansatte i kommunens børninstitutioner og skoler. Hun er samtidig Danmarks yngste borgmester og første socialdemokrat i 30 år på dén borgmesterpost.

Hun kommer selv fra et lærer- og seminariehjem, så hun kender alt til diskussioner om folkeskolen og politikernes ikke altid heldige ageren overfor skolen.

'Besparelser på den gode måde'
Hvordan skal det føres ud i livet, at der skal spares to procent på skoleområdet, tre procent på børneområdet og ti procent på det administrative område? Vil det trods alt ikke føre til serviceforringelser og ramme kerneydelserne?

- Det er nu endnu vigtigere at komme med besparelser på den gode måde. En ting er sikkert, der kommer flere børn, derfor er det vigtigt at kæmpe for flere penge. Jeg vil ikke gå ud og love guld og grønne skove. Der skal være et helhedssyn på det politiske. Der mangler også penge til handicapområdet og de psykisk syge, siger Anne Vang.

- Vi arbejder lige nu på en langsigtet plan i det nye udvalg. Vi vil undgå hovsa-løsninger. Skolerne og institutionerne skal vide, hvor mange penge, de har med at gøre. Jeg vil ikke komme med personlige kæpheste overfor skolerne. Det er et faktum, der er et meforbrug til lån og der kommer flere børn. Vi er nødt til at forholde os til forandringerne.

Først til maj vil det blive afklaret, hvordan underskuddet på 64,4 mio. kr. skal dækkes. Børne- og ungeforvaltningen skal først udarbejde en langsigtet plan for den økonomiske genopretning i de kommende år. Derudover skal det undersøges, om der står ubrugte penge på andre kommunale konti, som Borgerrepræsentionen måske kan blive enige om at overføre til børne- og ungeområdet.

- Vi vil også inddrage lærere, pædagoger og forældre for at finde løsninger, der ikke går alt for meget ud over børnene. Men jeg tror ikke, at vi undgår at skulle træffe svære beslutninger for de kommende år, siger Anne Vang.

Vil det ikke få store konsekvenser for de tosprogede, når man sparer samtlige fem pædagogiske konsulenter væk, der har med tosprogede at gøre?

- Det er en gammel udvalgsbeslutning. Af alle kommuner i landet er København suverænt den kommune, der har efteruddannet lærerne bedst på tosprogs-området. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt at spare konsulenterne væk, men jeg synes, det er bedre, at der fra politisk hold bliver sagt, at den her centrale ydelse, den skærer vi ned. Vi tager ansvaret og huggene. Jeg synes, det er værre, når der bliver lavet en grønthøster decentralt, og man hævder, at serviceniveauet vil være det samme, selv om der skæres. Projektet stod alligevel for at slutte.

Ro og stabilitet
Hvordan vil københavnerne mærke, du er blevet borgmester for skoleområdet?

- Det vigtigste er at skabe ro og stabilitet. Jeg tror, det bedste jeg kan gøre, er at sørge for, at lærerne får gode muligheder for at bruge deres faglighed. Forleden læste jeg om en meget interessant undersøgelse, der viste, at de skoler, der klarer sig dårligst fagligt, er de skoler, der har været udsat for størst forandringer. Det siger noget om, at når der vælter politiske og økonomiske forandringer ned over hovedet på lærerne, så bliver deres overskud til at udvikle faglighed mindre, mener Anne Vang, der er forundret over politikerne på Christiansborg gang på gang presser forandringer ned over folkeskolerne.

Der skal være plads til at gøre tingene på sin egen måde på den enkelte skole, pointerer hun.

- Der skal være en høj grad af selvbestemmelse. Ligesom vi i kommunen ikke ønsker, at Folketinget blander sig for meget i vores arbejde, skal der være plads til forskellighed i skolerne.

Er mødregruppen på Holbergskolen et eksempel på, at skolerne selv kan finde nogle gode løsninger, som folketingspolitikerne ikke skal blande sig i?

- Ja. Skolerne skal ikke presses af detailkrav fra Folketinget. Det skræmmer unge, nye engagerede kræfter væk fra skolerne.

Bryd den sociale arv
Skolen var direkte årsag til, at Anne Vang blev socialdemokrat. Det begyndte med et skoleophold i Frankrig efter 9. klasse.

- En engageret samfundfagslærer fortalte om, hvordan franske akademikerbørn havde et syv gange større ordforråd end de franske arbejderbørn. Han var dybt optaget af, at arbejderbørnene skulle have de samme muligheder som akademikerbørnene. Den negative sociale arv var årsagen til, jeg blev socialdemokrat.

Og hvordan ser det ud nu i Danmark og København?

- Det ser ikke for godt ud. 25 pct. får ikke en ungdomsuddannelse, og af anden etnisk herkomst er det 49 pct. Mange lærer ikke i folkeskolen at læse, regne og skrive, og det er nødvendigt for at klare en ungdomsuddannelse og i samfundet.

- Jeg tror dog ikke på, det er nogen god idé at skære ned på de kreative fag og diktere mere læsning. København skal gå en anden vej.

På Klostervængets Heldagsskole har Anne Vang set et godt eksempel på motiverende og lærerig undervisning.

- Der var en flok vilde drenge, der slet ikke havde lyst til at gå i skole. De sad lige pludselig og læste vejledninger og
regnede omkredse ud og hamrede juletræsfødder sammen. Det var en opgave både til hoved og hænder. Det kan altså lade sig gøre at finde på noget, der fanger. De læste og
regnede - lige det, vi ønsker.

Flere skoler
De københavnske skoler hænger en smule med timetallet i forhold til gennemsnittet, men Anne Vang vil ikke med vold og magt være med til at sætte timetallet op. Først og fremmest skal der bygges flere skoler og de fysiske rammer skal forbedres over de næste år.

I kølvandet på statsministerens nytårstale sagde hun til Politiken:

- Derfor vil vi gerne give 2 kroner til skoler og daginstitutioner, hver gang regeringen giver 1.

Pasningsgaranti i en fart
Hvordan vil københavnerne mærke, du er blevet borgmester for børneområdet?

- Jeg har sat mig for, at pasningsgarantien virker. De københavnske forældre skal have en tryghed i at vide, de kan få deres børn passet i en daginstitution. Sådan er det ikke i dag. Desværre er det sådan, at mange forældre ikke kunne drømme om at få flere børn, fordi der ikke er nogen pasningsmulighed. Der skal bygges flere institutioner hurtigst muligt, forklarer Anne Vang.

I 2010 kommer kommunen til at mangle 1054 daginstitutionspladser. Det tager omkring to år at få bygget en institution, og den proces skal speedes op.

- Jeg er i kontakt med teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldsgaard (SF), der står for byggetilladelser, og Pia Allerslev (V), der står for Københavns byggerier. I fællesskab vil vi forsøge at få byggetiden ned til mellem seks måneder og et år, siger Anne Vang, der forklarer, der er sat penge af til det.

Imellemtiden køber København sig til pladser i omegnskommunerne.

- Det er en midlertidig løsning, som vi vil bruge, hvis det er gode og ikke for dyre pladser. Vi er gået i gang.

Vil beholde skæve åbningstider
Borgerrepræsentationen vedtog sidste år at skære i de skæve åbningstider, men det vil Anne Vang nu have sat en stopper for. Besparelsen er på sølle fire mio. kr.

- Jeg har fået mange henvendelser fra utilfredse forældre med skæve arbejdstider, der får svært ved at passe deres job. Det kan ikke passe, de skal sige deres job op. Jeg vil kontakte partierne i Borgerrepræsentationen og se om vi ikke kan få omstødt beslutningen.

Madordningen vil give en masse bøvl
Hvordan går det med madordningen i institutionerne?

- Der er ansat 120 madmødre og brugt 17 mio. kr. på at forbedre rammerne. Det er en god målsætning med et sundt måltid mad om dagen. Det er dog hul i hovedet, at regeringen ni dage efter ordningen er trådt i kraft, kommer med ændringer. Det vil give en masse administrative problemer med frokostordningerne. Det virker som om, at regeringen ikke har tænkt sig om.