Beskæftigelsesministeriet udsendte den 1. oktober et lovudkast til, hvordan Udbetaling Danmark skal etableres. Udkastet flugter overordnet med aftalen, men KL påpeger i sit høringssvar, at der stadig er nogle konkrete og principielle forhold, der bør afklares.
KL og regeringen aftalte som bekendt i forbindelse med sommerens forhandlinger om kommunerenes økonomi at samle udbetalingen af folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og forskudsvist børnebidrag i fem centre, der skal drives af ATP. Den nye myndighed, der skal varetage den objektive sagsbehandling, og kommer til at hedde Udbetaling Danmark, træder i kraft i 2012.
KL har tre principielle bemærkninger til lovudkastet:
It
Det er afgørende for KL, at de it-systemer, som understøtter sagsbehandlingen på de berørte områder, og som overtages af ATP, med tiden bliver konkurrenceudsat. KL tilslutter sig derfor lovforslagets bestemmelse, der forudsætter, at ATP hurtigst muligt udarbejder en udbudsplan.
Socialt bedrageri
Dele af den kommunale opgave med at afdække socialt bedrageri knytter sig til sagsbehandlingen af de opgaver, der overdrages til Udbetaling Danmark.
For at kunne fastholde det effektive arbejde, som kommunerne i dag leverer mod socialt bedrageri, er det afgørende, at der etableres et solidt samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark omkring opgaven.
Opkrævningsopgaven
Med flytningen af den objektive sagsbehandling skal det besluttes, hvilken myndighed der skal foretage opkrævningen af kommunernes tilgodehavender hos borgerne på de berørte områder.
KL mener, at opkrævningsopgaven bør forblive i kommunerne, da kommunerne ellers vil miste indflydelse på den kommunale andel af opkrævningen. Konsekvensen heraf kan være et væsentligt økonomisk tab for kommunerne og staten på de berørte områder.
Herudover mener KL, at evalueringen af ATP-konstruktionen bør ske den 1. november 2017 og ikke, som der bliver lagt op til i lovforslaget, den 1. november 2019. Og KL lægger vægt på, at statens lånegaranti til at finansiere implementeringen skal strække sig længere end 1. november 2012.
Samtidig forudsætter lovudkastet, at ATP holdes skadesløs i tilfælde af, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark vælger en anden leverandør. Det gælder også ATP's ejendomsinvesteringer. KL stiller derfor krav om, at Udbetaling Danmarks bestyrelse / styregruppe skal forhåndsgodkende ATP's ejendomsinvesteringer.
Loven om Udbetaling Danmark som myndighed ventes vedtaget inden jul 2010.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.