Institutionsledelse V: Mellemlederen i det uundgåelige krydspres

Af Paul Hegedahl

Mie Femø Nielsen
"Positionering. Mellemlederes kommunikative arbejde
med at skabe ledelsesrum og ledelsesret";
Samfundslitteratur, Frederiksberg 2010
246 s., hft., 17 x 24 cm., 5 appendiks om undersøgelsen,
litteraturliste.
Kr. 288,00 inkl. moms
ISBN: 978-87-593-0970-4.

Et af de gennemgående temaer i den nyere litteratur og diskussion om institutionsledelse er, at tankegangen om lederen som Primus inter pares må opgives. Lederen må træde klart og tydeligt i karakter. En af de afledte diskussioner er så, om institutionslederen skal have en faglig baggrund, der svarer til opgaverne i den institution vedkommende leder, eller om en egentlig lederuddannelse/økonomisk uddannelse er at foretrække. På lederweb er der en interessant diskussion om dette spørgsmål.

Uanset lederens baggrund og uddannelse er en af de opgaver/et spørgsmål, institutionslederen har/må stille sig selv, ifølge Inger Marie Larsen Nielsen, hvis bog 'Daginstitutionsledelse - profession og ledelse'; Hans Reitzels Forlag, København 2010, vi netop har anmeldt her på dknyt.dk: Hvordan får jeg formidlet det, jeg gerne vil have sagt? Og hvordan får jeg givet personalet rum til at få sagt det, de gerne vil have sagt?

De to bøger, der her efterfølgende skal anmeldes som del af denne serie om institutionsledelse, handler netop om ledernes kommunikative arbejde, som jo er en væsentlig del af grundlaget for overordnet at lykkes med ledelsesfunktionen. Bøgerne udgør en miniserie om mellemlederens kommunikation i relation til ledelse og organisation. Denne første bog handler om ledernes formelle, faglige og normative positionering. Den næste bog i serien 'Fortolkningsledelse - mellemlederes kommunikative arbejde med værdier og kulturskabelse', handler om arbejdet med at socialisere medarbejderne og skabe fælles fodslag. Begge bøger henvender sig til studerende ved højere læreanstalter - samt til ledere og rådgivere i dagens praktiske arbejde.

Det særlige ved bøgerne er, at de ikke alene er fokuseret på ledelsesmæssig praksis, men tager udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af autentiske lederes faktiske kommunikation med deres medarbejdere. Den anvendte metode, er den sociologiske konversationsanalyse, hvor man udforsker, hvordan mennesker skaber og opretholder en fælles forståelse af virkeligheden. Metoden beskrives grundigt i bogen. Det er en særdeles interessant tilgang til diskussionen om ledelse. I stedet for blot at fortælle lederne, hvordan de skal lede, beskrives hvordan de leder i dag. Forfatteren siger lige ud: - - - denne bog adskiller sig fra megen ledelseslitteratur. Hvis vi skal blive klogere på, hvad ledelse er, og hvad ledere gør, så må vi begynde med at kigge på dem.

I stedet for blot at blive ved med at fortælle dem, at de skal være visionære, rummelige, empatiske, smidige, innovative og alt muligt andet fantastisk. Det er bestemt godt at bestræbe sig på at være alt det, men normative anbefalinger siger bare ikke så meget om hverdagens praksis, og de hjælper ikke lederne selv til at blive bedre. De definerer blot, hvor overliggeren skal ligge, og beskriver ikke, hvordan man skal bære sig ad med at komme over den, og forklarer måske heller ikke fyldestgørende, h vad der kan forhindre en i det. Forhåbentligt kan det nørdede blik gennem elektronmikroskopet på 'den ene sekund' give en indsigt, som kan bruges til at diskutere både normer og rammer for ledelse på forskellige niveauer.'

Målet med bogen
I denne bog sætter forfatteren fokus på mellemlederne. De har, skriver hun, komplekse opgaver. Hvor toplederne naturligt orienterer sig udad, indad og nedad, så har mellemlederne et par ekstra dimensioner i deres ledelse: de skal foruden at orientere sig udad, indad og nedad også orientere sig opad og henad, dvs. på tværs i organisationen. Al den 'orientering' handler om kommunikation. Det er også den måde institutionsledernes opgaver bliver karakteriseret.

Forfatteren skriver: 'Typisk tager diskussionen afsæt i, at lederen allerede er en etableret leder, som blot skal opføre sig på en anden måde for at blive en bedre leder. Sædvanligvis er fokus ikke på, hvordan en person overhovedet kan få lov at lede andre, eller hvordan det kan lade sig gøre at skabe en platform, der gør det muligt at lede. Dét er til gengæld i centrum gennem hele denne bog.'

' - - - Bogen er ikke en håndbog, og det er ikke den type ledelseslitteratur, der læses på en time. Sådanne bøger kan have store kvaliteter, men her er fokus et andet. Ved at studere konkrete lederes adfærd under mikroskop får læseren input til egen refleksion over ledelse. Ved at tilbyde en ny metode til at beskæftige sig med praktisk ledelse håber jeg at kunne bidrage med både nye pointer og nyt syn på vedtagne indsigter. Bogens analyser lægger bestemt op til meget konkrete, praktiske forhold, som den enkelte kan justere på nærmest fra den ene dag til den anden. Ærindet er således at tilbyde et stærkere blik på praksis.

- - - Undersøgelsen viser nogle meget karakteristiske træk ved mellemledere, men mit ærinde i bogen er ikke at tegne konkrete lederprofiler. Formålet er med udgangspunkt i empiriske data at vise nogle iøjnefaldende handlinger hos ledere og at vise, hvordan disse handlinger er med til at positionere dem som ledere.'

'Det er ikke en normativ bog. Jeg siger intet om, hvorvidt mellemlederne i bogen gør det godt eller ej. - - - Min interesse er deskriptiv: Hvad gør mellemlederne og hvordan gør de det? - - - Hvis mellemledere kan få bedre vilkår til at udføre deres opgave, så har mit arbejde ikke været spildt.'

Krydspresset og kommunikationen
På samme måde som Inger Marie Larsen Nielsen taler om Mie Fernø Nielsen om den kendsgerning, at dagens institutionsleder/mellemleder befinder sig i et krydspres mellem topledelse og medarbejdere, lederkolleger og eksterne samarbejdspartnere. Mellemlederen er centrum for al aktivitet i sin afdeling, men må samtidig referere til og stille alle mulige aktører - både inden for og uden for afdelingen - tilfreds. Det er altså et nu erkendt aspekt ved institutionsledelse, som det er vigtigt at få afklaret, hvordan det håndteres bedst muligt. Håndteres af lederen og respekteres af de øvrige aktører.

Mellemledere udgør nøglefigurer i organisationen. Det gør de ved dagen lang at kommunikere. De optræder dagen igennem i mange forskellige roller. Den enkelte mellemleder kan på en gang være underordnet, ambassadør, kollega, overordnet og afdelingens bedste professionelle. Herigennem plejer de mange forskellige - og som de tidligere omtale forfattere også har været inde på - ofte modstridende interessenter. De udgør fikspunkter mellem grupper og hensyn i organisationen. Det er godt, at der nu kommer fokus på, at det at være institutionsleder/mellemleder ikke er opgave, der så enkel, men kræver både indsigt og viden hos den enkelte leder samt interessenternes forståelse for, at der må tages mange forskellige hensyn for at nå de ønskede resultater.

Analyserne i bogen viser også, at de undersøgte ledere udfører deres roller meget forskelligt. Nogle er nødt til at positionere sig kraftigt over for deres medarbejdere, fordi de selv er under kraftigt pres fra deres ledere og/eller de øvrige interessenter. Under alle omstændigheder er det vanskeligt for dem at håndtere det krydspres, de er udsatte for.

Det er vigtigt, at der nu, på baggrund af konkret viden, bliver fokus på dette krydspres, som ellers nemt kan blive overset og forsynet med forskellige etiketter.

Metode og indhold
Bogen viser ifølge forfatteren, hvordan lederrollen ikke er noget, man har eller er, men noget man gør. En række autentiske, danske mellemledere er blevet videofilmet, mens de holder afdelingsmøde. Via den internationalt anerkendte mikrosociologiske metode vises udførligt i eksempler fra praksis, hvordan mellemledere formelt, normativt og fagligt konstruerer deres lederrolle. Denne positionering foregår i relation til medarbejderes positionering og modpositionering.

Ud over et forord, en læsevejledning til dataksemplerne og en række appendiks, der grundigt gør rede for metode og data, indeholder bogen otte kapitler:

Kapitel 1. Ledelse op, ned, ud og hen

Kapitel 2. Lederidentiteten som kontinuerligt projekt

Kapitel 3. Mellemlederes formelle positionering

Kapitel 4. Mellemlederes normative positionering

Kapitel 5. Mellemlederes faglige positionering

Kapitel 6. Hverdagen krydspres skaber mellemlederen

Kapitel 7. Ledelsesret og ledelsesrum?

Kapitel 8. Perspektiver for mellemlederes positionering

På nedenstående link kan man læse den meget detaljerede indholdsoversigt. Især er kapitel 7 meget omfattende. Desuden kan man læse forfatterens eget forord.

Ledelse som begreb
I bogen gennemgås meget grundigt og interessant ledelse som begreb, baseret på en række klassiske ledelsesteoretikeres værker, samt mellemledernes specifikke rolle. Forfatteren er i overensstemmelse med de tidligere omtalte forfattere, når hun definerer ledelse som: 'i interaktion med organisationens interessenter at udpege mål og udstikke retning, organisere rammer og skabe mening for medarbejdere og omgivelser med henblik på at nå organisationens strategiske mål'. Igen her bliver der lagt vægt på den strategiske opgave - og på at kommunikation er nødvendig for at kunne arbejde med denne strategi. Man kan ikke lede i et vakuum.

Positionering
Det centrale omdrejningspunkt i denne bog er mellemledernes positionering. Ordet 'positionering' betegner typisk det punkt eller sted, noget/nogen befinder sig. At 'positionere sig' kan derfor i overført betydning ses som det at indtage dette punkt. Det er et begreb, der er meget brugt i afsætningsøkonomi/marketing, hvor det betyder at skabe en bestemt identitet eller et bestemt image for et produkt/en service/en virksomhed hos en bestemt målgruppe.

Det originale i denne sammenhæng er, at forfatteren bruger begrebet i forbindelse med mellemlederes (og man kan med rette tilføje institutionslederes) arbejde med at skabe sig en identitet som ledere hos deres medarbejdere. Hun forklarer, at mellemlederens positionering rummer vedkommendes løbende, interaktionelle arbejde med at håndtere abstrakte begreber som ledelsesret og lederrolle. Udfordringen er, skriver Mie Femø Nielsen, at sætte sig i respekt som leder og indtage en lederrolle, der matcher opgaven, konteksten, gruppen og situationen. Det er arbejdet i hverdagen med dette, forfatteren har iagttaget og fortæller om.

Ledergruppens refleksion over mellemlederrollen og dens råderum
Afsluttende beskriver forfatteren på baggrund af iagttagelserne, at det er 'tvingende nødvendigt for ledergruppen i den enkelte virksomhed at drøfte indbyrdes, hvad der er god mellemledelse lige her i denne organisation på lige dette tidspunkt i virksomhedens udvikling med lige den type medarbejdere og lige de udfordringer, man står over for lige nu.'

En meget vigtig observation, som har stor betydning, efter anmelderens mening, når der skal udnævnes nye ledere er, at: 'Det er ikke sikkert, at den enkelte mellemleder kan bruge sine ledelseserfaringer fa andre virksomheder til at afgøre spørgsmålet om, hvad der er god mellemledelse her og nu i denne virksomhed.' Det rammer lige ind i drøftelserne om 'professionel' eller 'faglig' ledelse. Forfatteren skriver, at 'hvis den første tid som leder skal bruges på at positionere sig skævt i forhold til medarbejdere og lederkolleger, vil det kunne svække den enkeltes lederskab og dermed vedkommendes muligheder for at fremme virksomhedens strategiske mål i sin egen afdeling.' Og igen her, kan man med føje sige 'egen institution.

Selv hvis den pågældende leder er vokset frem internt og kender kulturen indgående, er det ikke sikkert, at dette kulturkendskab - uanset hvor væsentligt det er - så også matcher dagens udfordringer! Det er ikke noget, der trods vigtigheden af lederuddannelse, kan løses ved at sende nye ledere på eksterne lederkurser, skriver Mie Femø Nielsen. Det kræver indbyrdes drøftelse (og også omtanke hos de, der står for udnævnelserne). Nogle af de vigtige spørgsmål, der skal drøftes er, ifølge forfatteren:

• Hvordan giver begrebet autoritet mening i lige vores organisatoriske liv?
• Hvordan skaber man som leder autoritet over for autonome medarbejdere, der forlanger store frihedsgrader?
• Hvordan kan man som leder positionere sig hensigtsmæssigt, så medarbejdernes tillid
og loyalitet vindes og fastholdes?
• Hvordan øge sin magt ved at give den fra sig? (Dette er et spørgsmål som alle de omtalte forfattere har været inde på)
• Hvordan fastholdes ledelsesretten samtidig med at medarbejderne bliver hørt?
• Hvordan skabe fred i afdelingen, når der er konflikter, uden selv at fremstå konfliktsky?
• Hvordan skabe et fælles 'vi' for afdelingen?
• Hvordan skal det håndteres at være en del af hinandens krydspres?

Forfatteren gør opmærksom på, at analyserne viser, at ledelse er en social konstruktion, der kræver samarbejde mellem ledere og ledede. Hvis ikke medarbejderne samarbejdede om at blive ledet, kunne lederen ikke fungere som leder. Samarbejdet kan kun foregå, fordi parterne ved, hvad de skal samarbejde om. Møder og rutiner i afdelingen (som har været genstand for videooptagelserne og den efterfølgende analyse) repræsenterer en genkendelig orden, som deltagerne orienterer sig mod - og hvor forløbet er en vigtig del af lederens positionering.

Bogen besvarer også en række principielle spørgsmål, som praksis rejser: Hvad giver mellemlederen magt over medarbejderne? Og hvorfor kan det overhovedet være interessant for medarbejderne at lade mellemlederen få magt over sig? Denne indbyrdes magtrelation er selve fundamentet for mellemlederens virke.

Om forfatteren
Mie Femø Nielsen (1966) er lektor ved Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet, hvor hun underviser i kommunikation og konversationsanalyse.

Efter at have læst til civilingeniør i to år, 1985-1987 uden at færdiggøre studiet, taget Roskilde Universitetscenters kommunikationsuddannelse 1989-1991 og læst diverse fag på Handelshøjskolen i København 1990-1991 blev Mie Femø Nielsen cand.mag. fra Københavns Universitet 1992. Hun har taget suppleringsuddannelse i erhvervsøkonomi og nationaløkonomi ved Københavns Universitet og ph.d. fra Københavns Universitet.

Hun har tidligere haft ansættelser som lektor, adjunkt, ekstern lektor og ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet og på Roskilde Universitets Center. Mie Femø Nielsen er medlem af universiteternes og handelshøjskolernes censorkorps. 1997-2000 var hun drivkraft i at reorganisere danskdelen af RUCs PR-uddannelse.

Ledelse er kommunikation
I sine afsluttende observationer skriver forfatteren, at det er tydeligt, at mellemlederne (igen kan man også læse institutionslederne) har brug for at vide, hvilken slags mellemledere topledelsen gerne vil have, at de er. Det kræver refleksion og afklaring hos topledelsen selv, og det kræver klar kommunikation mellem topledelse og mellemledere. Og så må topledelsen sammen med mellemlederne finde modeller for, hvordan mellemlederne bedst kan understøttes i deres arbejde.

Når der tales om topledelse her, gælder det også de politiske ledere i f.eks. kommunerne.

Uanset hvad man vælger, er det altafgørende, skriver forfatteren, at topledelsen tager konsekvensen af, at ledelse er at kommunikere. Ledelse er ikke bare noget, der skal kommunikeres i form af budskaber og udmeldinger; ledelse er at kommunikere. Ledelse foregår i og gennem de mange små interaktioner med virksomhedens professionelle.

I denne bog vises så, hvordan dette arbejde udføres i praksis med udbytte.

Supplerende links
Læs et kapitel fra bogen

Om forfatteren