
Hvad er forklaringen på nogle folkeskolers succes med at få deres elever til at fortsætte i en ungdomsuddannelse, når de har forladt skolen?
Det spørgsmål har SFI's forskerhold fået til opgave at undersøge i en ny rapport, bestilt af Skolerådet.
Forskerne har interviewet udvalgte elever, lærere, vejledere og ledere på otte folkeskoler rundt om i Danmark - både skoler, hvor mange elever går videre til en ungdomsuddannelse, og skoler, hvor det går mere trægt. Der er taget højde for skolens beliggenhed og elevernes sociale baggrund i udvælgelsen af skolerne.
Og konklusionen er: der er ingen enkel opskrift på succes. Rapporten viser, at skolerne har de samme værtøjer til rådighed - fx holddeling, fagdage og forskellige udskolingsindsatser - og at de benyttes på alle skoler, om end i forskelligt omfang. Det er derfor ikke muligt at pege på metoder, som dyrkes på de gode skoler, men ikke på de mindre succesfulde.
Forskellige syn på skolen
Til gengæld har forskere iagttaget en forskel i måden, hvorpå ledere, vejledere og lærere taler om deres skole.
Nogle skoler vægter den snævre faglighed meget højt. Andre lægger vægt på den bredere skoleopfattelse, hvor eleverne uddannes til at deltage i et demokratisk samfund - mens andre igen føler sig tvunget til at arbejde med, hvordan skolen kan kompensere for elevernes vanskeligheder på grund af en svag social baggrund.
Disse overvejelser afhænger til dels af, hvor skolerne ligger, og hvilke elever de har, men de sætter også rammen for det konkrete arbejde med eleverne, påpeger forskerne.
ka
Foto: http://www.flickr.com/photos/sethdickens/with/6187055906/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.