
GULDBORGSUND: Onsdag afgjorde retten i Nykøbing Falster, at Guldborgsund Kommune ikke er forpligtet til at nedrive ti store og omstridte sommerhuse i Marielyst Ferieby. Samtidig slipper kommunen for at betale erstatning til de omkringliggende sommerhusejere.
En gruppe ejere af de oprindelige sommerhuse i området anlagde sag mod kommunen, efter at den i 2020 gav tilladelse til opførelse af de såkaldte poolsommerhuse med plads til 10-14 mennesker.
Planklagenævnet slog tidligere på året fast, at det ikke var lovligt i henhold til lokalplanen, hvorfor kommunen enten må fjerne husene eller ændre lokalplanen, så de bliver lovlige.
På et byrådsmøde i april besluttede kommunen således at igangsætte en proces, der skal gøre sommerhusene lovlige. Retten lægger til grund for sin afgørelse, at det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om der skal ske fysisk eller retlig lovliggørelse, "medmindre særlige forhold hindrer retlig lovliggørelse", og den har altså fundet, at "beslutningen om at igangsætte den lovliggørende proces er truffet ud fra saglige og reelle hensyn".
S og DF fik ni og seks mandater ved valget, og dermed ser der nu ud til at være et flertal imod den nye lokalplan.
Den kommende borgmester, Simon Hansen (S) siger til DR Nyheder: "Det er en kompleks sag, men vores udgangspunkt er, at vi ikke synes, lokalplanen skal ændres, og sommerhusene skal rives ned."
Se afgørelsen her.
sfe / ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.