DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Ti kæmpe poolsommerhuse i Guldborgsund er ulovlige

KORT NYT29. JAN 2021 12.10

GULDBORGSUND: Guldborgsund Kommune gav i modstrid med lokalplanen tilladelse til at opføre ti store pool-sommerhuse med plads til 10-14 mennesker i ferieområdet Marielyst. Men det var ikke lovligt, fortæller DR Sjælland.

Det slår Planklagenævnet nu fast i en afgørelse, hvor det direkte fremgår, at kommunen enten nu må lave en "fysisk lovliggørelse", hvilket i praksis betyder at fjerne husene, eller også må de lave en "retslig lovliggørelse", altså ændre lokalplanen, så husene bliver lovlige.

To naboer frygter, at kommunen nu blot får sin juridiske afdeling til at ændre lokalplanen, så husene pludselig er lovlige, og byggeriet derved bare fortsætter. Af samme grund har de hyret en advokat, der kører en sag mod kommunen for at få sommerhusene fjernet. Borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) har endnu ikke ønsket at kommentere planklagenævnets afgørelse.

ka