En ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne i hver tredje afgørelse ikke på forhånd giver korrekt varsel, før de nedsætter kontanthjælpen til borgere, der er udeblevet fra jobtilbud.
Ifølge loven skal en kommune informere og vejlede borgerne om konsekvenser og sanktionsmuligheder, hvis de udebliver uden grund fra jobtilbud og jobsamtaler, inden kommunen kan nedsætte kontanthjælpen.
Ingen vejledning i, hvordan borgeren kan få hjælpen tilbage
Kommunerne har i ca. en tredjedel af sagerne givet utilstrækkelig eller ingen vejledning om konsekvenserne af at udeblive uden rimelig grund fra et tilbud, en jobsamtale, en rådighedssamtale i jobcentret mv. Borgerne er heller ikke blevet vejledt i, hvordan de igen kan blive berettiget til hjælp.
Kommunerne vælger de rigtige sanktionsbestemmelser
Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at kommunerne i 4 ud af 5 sager har truffet afgørelse om korrekte sanktioner. Men kommunerne har ofte ikke vejledt borgeren korrekt om de mulige konsekvenser, inden de traf afgørelsen.
Kontanthjælp er eneste indkomst
Ankechef Pernille Fejfer pointerer, at kommunernes vejledningspligt er særlig vigtig, når kommunerne nedsætter borgerens kontanthjælp.
- Fradrag i kontanthjælpen har stor betydning for den enkelte borgers og familiens økonomiske situation. Der er tale om afgørende hjælp til personer, som ikke har andre økonomiske midler. Derfor er det problematisk, at kommunerne i hver tredje sag ikke har informeret borgeren tilstrækkeligt om, hvad der kunne ske, hvis de udeblev fra et jobtilbud, siger ankechef Pernille Fejfer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.