Ideer til bedre familiepleje fra Norge og Sverige

- Når Barnets Reform træder i kraft til nytår, åbnes der for kommunalt ansatte familieplejere. Det er et klart fremskridt, og jeg går ud fra, at Socialpædagogerne skal forhandle vilkårene med Kommunernes Landsforening, siger siger Benny Andersen, næstformand hos Socialpædagogerne.

- Men Barnets Reform er efter vores opfattelse ikke et punktum for udvikling på familieplejeområdet. Derfor er vi glade for det nye nordiske idékatalog, der kan kvalificere forhandlingerne og give input til udvikling på området.

Idékataloget, der offentliggøres torsdag, er en analyse af familieplejen i Norge, Sverige og Danmark, som Socialpædagogerne har fået lavet. De tre lande har et ret ensartet samfunds- og menneskesyn, som gør det nemt at bruge hinandens erfaringer på det sociale område. Og rapporten opridser ligheder, men også markante forskelle, når det gælder anbringelser af børn og unge.

I Danmark er der politiske intentioner om at foretage flere anbringelser i familiepleje. Det begrundes blandt andet med, at både Norge og Sverige anbringer langt flere børn i familiepleje end på døgninstitution. Og specielt Norge bruger stort set kun anbringelser i familiepleje til børn under 12 år.

- De har politiske og socialfaglige begrundelser om, at det er rigtigere at vokse op i en familie end på en døgninstitution. Vi kan bare ikke finde forskning på området i de to lande. Den findes heller ikke i Danmark, og derfor bør der sættes gang i en sådan forskning. Der er jo ikke alene faglige grunde til at vælge de forskellige måder at anbringe på, men også ideologiske og/eller økonomiske, siger Benny Andersen. Han understreger, at norske socialpædagoger skeler til de danske småbørns- og spædbørnsinstitutioner - specielt deres indsats for at skabe det bedste grundlag for den rigtige løsning på sigt.

Flere specialer og bedre tilsyn
Satsningen på familiepleje medfører, at specielt Norge, men også Sverige har specialiserede typer: slægts-, netværks-, forstærket, akut, behandlings- og ungdomsfamilieplejer.

- Det er tankevækkende. Hvordan kan det være, at vi ikke i det mindste drøfter specialisering i Danmark, så vi kan vende fordele og ulemper, spørger Benny Andersen.

I Norge er der årligt fire tilsynsbesøg i familieplejen og fire andre besøg til plejebarnet af en uafhængig person. Sverige er på vej med samme model. I Danmark er kravet, at der føres minimum ét årligt tilsyn med barnet i familieplejen.

I Norge tager staten et stort medansvar for rekruttering, uddannelse, ansættelser, kvalitetsudvikling og flere andre områder. I Sverige er staten også mere overordnet involveret end i Danmark.

Norge har netop indført nye statslige kontrakter, der giver en gruppe familieplejere god årsløn, pension, efteruddannelse, løn 'imellem' plejebørn, månedlig aflastning og ferie. Modkrav er behandling, kortere anbringelser og flere unge fra institution til familiepleje.

- Det er en afvejning af, at stiller man krav til familieplejerne, så skal man også give dem ordentlige arbejdsvilkår. Her kunne vi bestemt lære noget.

I begge søsterlande er der problemer med at rekruttere familieplejere nok, og specielt i Sverige tales der om, at ringe arbejdsvilkår kan være en af forklaringerne. Her skeles også til de private familieplejevirksomheder, der ikke har de samme problemer, formentlig fordi de tilbyder bedre forhold.