I orden at bruge retoriske virkemidler - men de er kammet over

Af Kim Barren, kommunikationschef i Svendborg

Lad mig starte med et spørgsmål til det konservative byrådsmedlem i Faxe Kommune, Ivan Lilleng. Har du nogensinde besøgt en kommunikationsafdeling i en kommune?

Hvis ja. Hvad var din oplevelse? Hvis nej, så vil jeg gerne invitere dig til Svendborg Kommune. Og fortælle dig hvad en kommunikationsafdeling beskæftiger sig med i efteråret 2010. Nu ved jeg jo, at I har nedlagt jeres egen i Faxe Kommune, så derfor kan du jo ikke blive klogere af et besøg der.

For efter at have læst kronikken, 'Når kommunikation svækker politikernes indflydelse', på dknyt.dk sidder jeg tilbage med en fornemmelse, at den hverdag, jeg oplever som kommunikationschef i Svendborg Kommune og som jeg tror, at mine mange kommunikationskolleger oplever rundt omkring i dronningeriget, slet ikke kan matche den verden, som Ivan Lilleng, tror er hverdag i kommunikations/informationsafdelingerne i kommunerne.

Jeg er så naiv, at jeg tror på at dialog og viden fremmer forståelsen. Og begge dele savner jeg i kronikken. Hvorfra Ivan Lilleeng har opfattelsen af, at kommunikationsfolk opfatter borgere, politikere og ansatte som modstræbende, umodne og uoplyste, ved jeg ikke. Men jeg tror, at jeg kan svare på mange af mine kollegers vegne. Det er ikke tilfældet. Snarere tværtimod.

Jeg ser dem som nogle af dem, vi samarbejder med og for. Vi har nogle kompetencer som både politikerne og de ansatte i kommunerne kan bruge. Og som forhåbentlig kommer dem - og dermed også borgerne, som igen er brugerne af kommunerne til gavn og glæde. At vi skulle være små konger der nærmest egenhændigt styrer kommunerne, og bruger politikerne og vores kolleger rundt om i kommunen som lakajer, kan vist kun være noget, der er opstået i Ivan Lilleengs univers. Eller har du eksempler på det?

Kun monolog?
Om politikerne har mindre kontakt med befolkningen og pressen, kan vist ikke lastes kommunikationsfolkene. Jeg mener, det er vel op til den enkelte politiker selv at tage kontakt til pressen og befolkningen - d.v.s. vælgerne i det omfang - den enkelte politiker har behov for det. At politikerne så en gang imellem søger råd hos kommunikationsafdelingen er vel i bund en god ide, hvis de mener, at vi kan bidrage med noget viden. Nøjagtig som politikerne vil også søger information andre steder i det kommunale system, hvis de har behov for det.

Et forhold kan jeg se, at Ivan Lilleeng og jeg er enige om. Information er envejs. Kommunikation er tovejs. Nogle kommuner kalder deres afdeling for en informationsafdeling, andre en kommunikationsafdeling.

Men at det så skulle betyde, at vi kun optræder med monolog - nemlig envejs-kommunikation - frem for dialog - nemlig tovejs-kommunikation - er igen en opfattelse, som Ivan Lilleeng bør dokumentere frem for blot at slynge den ud.

Om spader
I Svendborg Kommune har vi dialog med borgerne via vores Facebook-gruppe, via en række blogs på mitsvendborg.dk og via den dialog, der er grundstenen i hvert demokrati.

Om kommunikationsfolk har været på kurser og lært noget! Tja, det håber jeg da. Selv om pengene er små i mange kommuner, tror jeg på, at det stadigvæk vægtes, at kommunernes medarbejdere bliver dygtigere. Det sker typisk via efter- og videreuddannelse. Ivan Lillengs vurdering af kursernes lødighed - eller rettere sagt - mangel på samme, skal jeg undlade at kommentere. Det siger mere om hans viden på det felt.

Det samme gælder hans refleksioner over hvilket sprog, kommunikationsfolkene anvender i deres daglige arbejde. Ja, vi arbejder med sproget. Nøjagtig som jeg går ud fra at Ivan Lilleng gør det, når han skal formulere sig både mundtlig og skriftlig. Og ja, tingene kan skrives på mange måder. Jeg bruger selv en del tid på at forklare både politikere og mine kolleger i kommunen, at det bedst kan betale sig at kalde en spade for spade frem for et redskab, der kan bruges til at fjerne jord med.

Ingen eufemisme-kurser
Fordi uanset hvor mange forblommede og smukke vendinger, vi pakker besparelser, fyringer og nedskæringer ind i, så vil det blive gennemskuet. En gang imellem konstaterer jeg alligevel, at mine ord desværre er spildte, fordi det så ender med ord som kvalitetsudvikling, ny struktur og andre lidt mere uforståelige ord, der dækker over noget enkelt. Og det er både andre embedsmænd og politikere, der vælger at bruge de ord. Trods kommunikationsfolkenes anbefaling af det modsatte.

Nu gør Ivan Lilleng meget ud begrebet eufemisme, hvor noget ubehageligt omskrives til noget forskønnet. Og endnu en gang smider han et postulat ud. Nemlig at kommunikationsafdelingerne har været på kurser i eufemisme.

Igen, kære Ivan Lilleng. Skudt forbi. Her på Sydfyn har vi ikke brugt penge på det. I hvert fald ikke i den betydning, du gerne vil lægge i det.

Men som du selv skriver: 'Det er i orden at bruge retoriske virkemidler. Det er i orden at bruge retorikken til at pege på de elementer i en sag, man ønsker at fremhæve. Men det er kammet over. Det er endt i utroværdighed og fordrejning. Det er ikke i orden.'
Lige præcis den formulering er måske mere end dækkende for dit indlæg om kommunikationsafdelingernes arbejde.


Af Kim Barren, kommunikationschef i Svendborg Kommune