KRONIK: René Tuekær, borgmester i Faxe Kommune, vurderer, at borgmestrene, i større grad end kommunaldirektørerne, tidligt har indstillet sig på de ændrede forhold efter strukturreformen
Af René Tuekær
Netop nu ser vi en ny tendens. Organisationer ændres, direktioner slankes og kommunaldirektører skiftes ud. Det administrative landskab er i forandring og et kort blik i de kommunale nyhedsmedier bekræfter billedet: Det er ikke længere et særsyn, at selv den øverste direktør må forlade sin stilling, når en kontrakt ikke bliver forlænget. Hvorfor går det sådan? Mit bud er, at kommunaldirektøren og borgmesteren ikke i tilstrækkelig grad har gjort sig klart, hvad der skal til for at agere i de nye rammer, som er opstået efter strukturreformen.
En ny opgave – frontfigur i en mangfoldig forandring
Borgmesterens rolle og funktion er i dag markant forandret og mere kompleks end tidligere. Strukturreformen har givet landets kommuner et nyt politisk landskab, nye opgaver og større organisationer. Det er blevet sværere som borgmester at fastholde den kontakt og det kendskab, man naturligt bør have til organisationens fagområder og medarbejdere. Ikke mindst når kommunens administration er fordelt over flere adresser, og den uformelle spontane dialog på rådhusets gange, i vidt omfang er erstattet af systematiske mødeindkaldelser, mobilopkald og et væld af e-mails.
At kommunen samtidig nu dækker et større geografisk område, og der derfor er en bredere vifte af interesser at lytte til, har ikke gjort opgaven mindre kompleks. Nye områder skal opdyrkes og med færre kommuner til at levere det kommunale nyhedsstof, har pressen både et skærpet og øget fokus på det kommunale arbejde. Ofte er tempoet højt og forventningen stor, når de præcise og hurtige svar skal leveres.
Sådan er det. Det er ikke nyt og med fare for at forklejne opgaven, har de seneste års udfordringer samtidig været et konstruktivt input og kilde til ny inspiration, energi og dynamik i en hverdag, der ikke må gå i stå. Det afgørende er derfor, at vi forholder os til den nye virkelighed. At vi løbende ændrer og tilpasser vores måde at arbejde på, så den så vidt muligt matcher de rammer vi skal agere i. Det gælder ikke mindst relationen mellem borgmester og kommunaldirektør. Parterne bør i fællesskab gøre sig klart, hvilke udfordringer den nye og mere komplekse virkelighed rummer, og hvad der kræves for at agere succesfuldt.
Flere kilder til konflikt
Landets borgmestre har i denne valgperiode reelt kun tre år til at levere de politiske resultater. Tempoet er derfor afgørende og fokus er på at finde de hurtige løsninger og skabe resultater, der er nærværende for borgerne. I modsætning hertil har kommunaldirektørens opgave i større grad været orienteret imod at bygge en ny organisation op, skabe ro og stabilitet, i et langsigtet og strategisk perspektiv.
Det er to forskellige opgaver og to forskellige tidsrytmer. Det kan være svært at forene, og mit bud er at borgmestrene, i større grad end kommunaldirektørerne, tidligt har indstillet sig på de ændrede forhold og været klar til at fungere i de nye rammer fra dag et.
En anden kilde til potentiel konflikt, er balancen mellem kommunaldirektørens regionale indsats og hans arbejde på de hjemlige scener. Det er oplagt, at der er – og altid vil være – regionale udfordringer som kræver løsninger i regionalt regi, og det er derfor både naturligt og nødvendigt, at kommunaldirektøren deltager aktivt i udvalgte regionale fora uden at tage hensyn til kommunale særinteresser.
Ikke desto mindre begrænser det regionale arbejde direktørens tilstedeværelse i kommunen, og det kan få negative konsekvenser på den hjemlige scene, hvis den tætte kontakt med borgmesteren og fornemmelsen for hvad der rører sig, bliver nedprioriteret. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor det regionale samarbejde bliver prioriteret højt og mængden af møder og arbejdsgrupper stiger støt.
Samarbejdsaftale – et fælles fodslag og en strategisk rettesnor
Det er afgørende, at kommunaldirektøren og borgmesteren skaber en fælles overenskomst. En samarbejdsaftale, hvor man i åben dialog afstemmer gensidige forventninger og fastlægger samarbejdets kommunikationsform. Aftalen bør udvikles og evalueres løbende – den skal være en strategisk rettesnor for en klar, entydig, fælles linie, uden dog at blive en betoncementeret pagt i et urokkeligt fællesskab.
Som et led i samarbejdsaftalen, bør forventningerne til kommunaldirektørens indsats og funktion i regionale, såvel som nationale og internationale, fora fastlægges. Pointen er, at kommunaldirektøren bør deltage i de strategisk rigtige regionale fora og opgaver. Indsatsen bør være tilpasset den enkelte kommunes visioner og behov, og både arbejdsmængde og prioritering af opgaverne bør være afstemt med borgmesteren. I visse tilfælde kan regionale opgaver med fordel delegeres til andre direktører.
Kommunaldirektør og borgmester bør have en løbende, tæt dialog. Ikke blot den som foregår spontant pr. mail, sms eller hurtige mobilopkald, og ej heller den der opstår, når man booker et møde, fordi en sag har gjort det nødvendigt. I en tid hvor begge parter er optaget af aftaler og ofte er væk fra kontoret, kan der let gå dage imellem man mødes, og det er derfor en anden, og langt mere tæt dialog, der er behov for. Med fare for at lyde lavpraktisk, bør ugentlige møder i kalenderen være et minimum. Ofte er der mere at tale om, end man tror, og med en øget grad af kommunikation, kan man sikre, at de gensidige forventninger løbende stemmes af.
Borgmesterens support – behov for en bred vifte af kompetencer
Samarbejdsaftalen skal afspejle, at relationen mellem borgmester og kommunaldirektør er i forandring. Borgmesteren har i større grad end tidligere brug for rådgivning og sparring og kommunaldirektøren bør være opmærksom på, at indrette sin hverdag efter den nye og mere komplekse funktion borgmesteren agerer i.
Kommunaldirektøren skal være en konstruktiv modspiller, tænke strategisk, levere en hurtig briefing og selvfølgelig kunne se fremad og forudse, hvad der vil præge morgendagens dagsorden. Han bør holde sig særdeles opdateret i forhold til borgmesterens hverdag og pressens dækning af det kommunale arbejde – ikke mindst når det gælder emner, der kan få markante politiske konsekvenser.
Kommunaldirektøren skal sikre, at borgmesteren til enhver tid har den support, han har behov for. Men han skal ikke være alene om opgaven – der er mange krav, der skal imødekommes og det er derfor forskellige kompetencer der skal i spil. Mange borgmestre kan f.eks. have nytte af et tæt samarbejde med kommunikationskonsulenter.
Konsulenter, som forstår pressens arbejdsmetoder og er i stand til, på kort tid, at formidle fagligt stof på forståelig vis. Et andet eksempel er jura. I en tid hvor mange kommunale opgaver er fastsat ved lovkrav, viden er blevet tilgængelig på internettet og borgernes uddannelsesniveau er steget støt, er det i større grad end tidligere nødvendigt, at borgmesteren løbende kan få en juridisk opdatering og kontinuerlig sparring.
En funktion som skal fremhæves er borgerrådgiveren. Kun få kommuner har på nuværende tidspunkt en borgerrådgiver og det er derfor værd at påpege, at der netop her ligger et uudnyttet potentiale. I Faxe Kommune er erfaringen, at mange af de henvendelser der tidligere gik til borgmesteren, nu i stedet håndteres af kommunens borgerrådgiver. Den øverste ledelse aflastes dermed mærkbart og med et tæt samarbejde mellem borgmester og borgerrådgiver kan det samtidig sikres, at borgmesteren altid har en god fornemmelse af, hvordan områdets borgere oplever kommunens service.
Debat om et tabu
Det kræver dygtig navigation at færdes som direktør i den kommunale verden, og opgaven er ikke blevet lettere med strukturreformens forandrede landskab. Netop derfor er det vigtigt, at vi forholder os til de fælles udfordringer. Stiller borgmestrene for store krav? Er kommunaldirektørerne tilstrækkeligt rustet til opgaverne? Og er der i de enkelte byråd den nødvendige accept af, at borgmesteren har behov for den rette support?
Spørgsmålene er mange og mit ønske med ovenstående har været at skabe debat om et tabu. Med udgangspunkt i mine forudsætninger og erfaringer som borgmester i Faxe Kommune, har jeg givet mit bud på, hvordan en tæt, tillidsfuld og dialogbaseret relation mellem kommunaldirektør og borgmester kan fastholdes.
Af René Tuekær, borgmester i Faxe Kommune
Netop nu ser vi en ny tendens. Organisationer ændres, direktioner slankes og kommunaldirektører skiftes ud. Det administrative landskab er i forandring og et kort blik i de kommunale nyhedsmedier bekræfter billedet: Det er ikke længere et særsyn, at selv den øverste direktør må forlade sin stilling, når en kontrakt ikke bliver forlænget. Hvorfor går det sådan? Mit bud er, at kommunaldirektøren og borgmesteren ikke i tilstrækkelig grad har gjort sig klart, hvad der skal til for at agere i de nye rammer, som er opstået efter strukturreformen.
En ny opgave – frontfigur i en mangfoldig forandring
Borgmesterens rolle og funktion er i dag markant forandret og mere kompleks end tidligere. Strukturreformen har givet landets kommuner et nyt politisk landskab, nye opgaver og større organisationer. Det er blevet sværere som borgmester at fastholde den kontakt og det kendskab, man naturligt bør have til organisationens fagområder og medarbejdere. Ikke mindst når kommunens administration er fordelt over flere adresser, og den uformelle spontane dialog på rådhusets gange, i vidt omfang er erstattet af systematiske mødeindkaldelser, mobilopkald og et væld af e-mails.
At kommunen samtidig nu dækker et større geografisk område, og der derfor er en bredere vifte af interesser at lytte til, har ikke gjort opgaven mindre kompleks. Nye områder skal opdyrkes og med færre kommuner til at levere det kommunale nyhedsstof, har pressen både et skærpet og øget fokus på det kommunale arbejde. Ofte er tempoet højt og forventningen stor, når de præcise og hurtige svar skal leveres.
Sådan er det. Det er ikke nyt og med fare for at forklejne opgaven, har de seneste års udfordringer samtidig været et konstruktivt input og kilde til ny inspiration, energi og dynamik i en hverdag, der ikke må gå i stå. Det afgørende er derfor, at vi forholder os til den nye virkelighed. At vi løbende ændrer og tilpasser vores måde at arbejde på, så den så vidt muligt matcher de rammer vi skal agere i. Det gælder ikke mindst relationen mellem borgmester og kommunaldirektør. Parterne bør i fællesskab gøre sig klart, hvilke udfordringer den nye og mere komplekse virkelighed rummer, og hvad der kræves for at agere succesfuldt.
Flere kilder til konflikt
Landets borgmestre har i denne valgperiode reelt kun tre år til at levere de politiske resultater. Tempoet er derfor afgørende og fokus er på at finde de hurtige løsninger og skabe resultater, der er nærværende for borgerne. I modsætning hertil har kommunaldirektørens opgave i større grad været orienteret imod at bygge en ny organisation op, skabe ro og stabilitet, i et langsigtet og strategisk perspektiv.
Det er to forskellige opgaver og to forskellige tidsrytmer. Det kan være svært at forene, og mit bud er at borgmestrene, i større grad end kommunaldirektørerne, tidligt har indstillet sig på de ændrede forhold og været klar til at fungere i de nye rammer fra dag et.
En anden kilde til potentiel konflikt, er balancen mellem kommunaldirektørens regionale indsats og hans arbejde på de hjemlige scener. Det er oplagt, at der er – og altid vil være – regionale udfordringer som kræver løsninger i regionalt regi, og det er derfor både naturligt og nødvendigt, at kommunaldirektøren deltager aktivt i udvalgte regionale fora uden at tage hensyn til kommunale særinteresser.
Ikke desto mindre begrænser det regionale arbejde direktørens tilstedeværelse i kommunen, og det kan få negative konsekvenser på den hjemlige scene, hvis den tætte kontakt med borgmesteren og fornemmelsen for hvad der rører sig, bliver nedprioriteret. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor det regionale samarbejde bliver prioriteret højt og mængden af møder og arbejdsgrupper stiger støt.
Samarbejdsaftale – et fælles fodslag og en strategisk rettesnor
Det er afgørende, at kommunaldirektøren og borgmesteren skaber en fælles overenskomst. En samarbejdsaftale, hvor man i åben dialog afstemmer gensidige forventninger og fastlægger samarbejdets kommunikationsform. Aftalen bør udvikles og evalueres løbende – den skal være en strategisk rettesnor for en klar, entydig, fælles linie, uden dog at blive en betoncementeret pagt i et urokkeligt fællesskab.
Som et led i samarbejdsaftalen, bør forventningerne til kommunaldirektørens indsats og funktion i regionale, såvel som nationale og internationale, fora fastlægges. Pointen er, at kommunaldirektøren bør deltage i de strategisk rigtige regionale fora og opgaver. Indsatsen bør være tilpasset den enkelte kommunes visioner og behov, og både arbejdsmængde og prioritering af opgaverne bør være afstemt med borgmesteren. I visse tilfælde kan regionale opgaver med fordel delegeres til andre direktører.
Kommunaldirektør og borgmester bør have en løbende, tæt dialog. Ikke blot den som foregår spontant pr. mail, sms eller hurtige mobilopkald, og ej heller den der opstår, når man booker et møde, fordi en sag har gjort det nødvendigt. I en tid hvor begge parter er optaget af aftaler og ofte er væk fra kontoret, kan der let gå dage imellem man mødes, og det er derfor en anden, og langt mere tæt dialog, der er behov for. Med fare for at lyde lavpraktisk, bør ugentlige møder i kalenderen være et minimum. Ofte er der mere at tale om, end man tror, og med en øget grad af kommunikation, kan man sikre, at de gensidige forventninger løbende stemmes af.
Borgmesterens support – behov for en bred vifte af kompetencer
Samarbejdsaftalen skal afspejle, at relationen mellem borgmester og kommunaldirektør er i forandring. Borgmesteren har i større grad end tidligere brug for rådgivning og sparring og kommunaldirektøren bør være opmærksom på, at indrette sin hverdag efter den nye og mere komplekse funktion borgmesteren agerer i.
Kommunaldirektøren skal være en konstruktiv modspiller, tænke strategisk, levere en hurtig briefing og selvfølgelig kunne se fremad og forudse, hvad der vil præge morgendagens dagsorden. Han bør holde sig særdeles opdateret i forhold til borgmesterens hverdag og pressens dækning af det kommunale arbejde – ikke mindst når det gælder emner, der kan få markante politiske konsekvenser.
Kommunaldirektøren skal sikre, at borgmesteren til enhver tid har den support, han har behov for. Men han skal ikke være alene om opgaven – der er mange krav, der skal imødekommes og det er derfor forskellige kompetencer der skal i spil. Mange borgmestre kan f.eks. have nytte af et tæt samarbejde med kommunikationskonsulenter.
Konsulenter, som forstår pressens arbejdsmetoder og er i stand til, på kort tid, at formidle fagligt stof på forståelig vis. Et andet eksempel er jura. I en tid hvor mange kommunale opgaver er fastsat ved lovkrav, viden er blevet tilgængelig på internettet og borgernes uddannelsesniveau er steget støt, er det i større grad end tidligere nødvendigt, at borgmesteren løbende kan få en juridisk opdatering og kontinuerlig sparring.
En funktion som skal fremhæves er borgerrådgiveren. Kun få kommuner har på nuværende tidspunkt en borgerrådgiver og det er derfor værd at påpege, at der netop her ligger et uudnyttet potentiale. I Faxe Kommune er erfaringen, at mange af de henvendelser der tidligere gik til borgmesteren, nu i stedet håndteres af kommunens borgerrådgiver. Den øverste ledelse aflastes dermed mærkbart og med et tæt samarbejde mellem borgmester og borgerrådgiver kan det samtidig sikres, at borgmesteren altid har en god fornemmelse af, hvordan områdets borgere oplever kommunens service.
Debat om et tabu
Det kræver dygtig navigation at færdes som direktør i den kommunale verden, og opgaven er ikke blevet lettere med strukturreformens forandrede landskab. Netop derfor er det vigtigt, at vi forholder os til de fælles udfordringer. Stiller borgmestrene for store krav? Er kommunaldirektørerne tilstrækkeligt rustet til opgaverne? Og er der i de enkelte byråd den nødvendige accept af, at borgmesteren har behov for den rette support?
Spørgsmålene er mange og mit ønske med ovenstående har været at skabe debat om et tabu. Med udgangspunkt i mine forudsætninger og erfaringer som borgmester i Faxe Kommune, har jeg givet mit bud på, hvordan en tæt, tillidsfuld og dialogbaseret relation mellem kommunaldirektør og borgmester kan fastholdes.
Af René Tuekær, borgmester i Faxe Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
