’Homo Metropolis’ - et lille neurotisk land beboet af smilende glade

Af Paul Hegedahl

Nikoline Werdelin:
‘Homo Metropolis 1994-1999'
395 s.

&

‘Homo Metropolis 2000-2004'
294. s.
ISBN 978-87-638-1603-8;
Rosinante, København 2010.
Indb. - flot - 21,5 x 30 cm.
Kr. 199.95, inkl. moms, pr. bog.

En del af overskriften til denne anmeldelse er lånt fra folkekære Benny Andersen (1929 -) - man kan også komme i tanke om en anden højt elsket digters signalement af os, Jeppe Aakjær (1866-1030), der i 1916 sagde: 'Du puslingeland, der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge'. Her er så en 'grafisk novelle' i to bind, hvor en i høj grad nutidig tegner/forfatter/samfundsiagttager tegner og fortæller om, hvad der foregår både på og under overfladen i vuggen. Som Karen Margrethe Schelin skriver i sin omtale af Nikoline Werdelin i Berlingske Tidende, Kultur & Debat, 13. september 2010: 'I betragtning af, at Nikoline Werdelin er tunghør, er hun ualmindelig lydhør over for sine omgivelser. Få har som hun kradset i vores facade. Hvad enten vi nu er salonsocialister, forstadsfruer, HIV-smittede, incestofre, seniorer på efterløn, singler - eller bare rablende psykopater.'

Vi møder plejehjemsbeboere på roadtrip mod friheden, storbyens afdankede eksistenser, uforbederlige femmes fatales, ensomme sjæle og fortravlede børnefamilier, snobberi og fobier og de mange former for sprog, vi danskere betjener os af - i knivskarpt tegnede og fortalte handlingsforløb. Lige så aktuelle og tragiske, morsomme - og undertiden rørende og andre gange oprørende - som da de første gang blev udgivet som daglig stribe i Politiken fra 1994-2004. I sin særdeles positive anmeldelse i Berlingske Tidende, 17. september 2010, hvor udgivelsen får fem stjerner, benytter Kristian Lindberg lige lejligheden til et kærligt æselspark, når han skriver, at 'Homo Metropolis har i ti år været et fast indslag i dagbladet Politiken, og seriens persongalleri forekommer identisk med den avis' abonnentskare: Aldrende humanister med bløde værdier og ulden politik, der ofte står i vildrede over for den moderne tids opløsning af de traditionelle sort/hvide opdelinger.' Man kan nu meget nemt i fortællingerne finde personer, der synes at høre hjemme i andre persongrupper - både endnu mere borgerlige og det stik modsatte, som udsættes for de ubønhørlige påvirkninger fra omverden - eller eget selvbedrag.

Om Nikoline Werdelin - og historien om 'Homo Metropolis'
Nikoline Werdelin (1960 -) bor i dag i Berlin - som jo er indbegrebet af metropolis. Hun flyttede dertil for fire år siden bl.a. for at få inspiration.

Nikoline Werdelin er både tegner, forfatter, dramatiker og instruktør. Hun vandt i 1984 dagbladet Politikens tegneseriekonkurrence med 'Café' (her kan man tilføje, at Politiken altid har haft store tegner- og tegneserietraditioner). Denne stribe kørte til 1988, hvor Nikoline Werdelin så holdt en pause. I 1994 vendte hun så tilbage til Politiken med 'Homo Metropolis' som fortsatte til 2004 - hvorefter der igen var pause - og serien er blevet genoptaget i år.
Andre af Nikoline Werdelins tegneserier er 'Laura og Nugga' og 'Her på Bjerget'. I 1997 blev hun tildelt Den danske Publicistpris for et forfatterskab, som først og fremmest udgøres af tegneserier, men med årene er blevet udvidet med især skuespil.

Nikoline Werdelin har skrevet og instrueret i alt syv skuespil, som har fået megen ros. Hun debuterede som dramatiker med manuskriptet til 'Under de gule måner' i 1987 og fik sit gennembrud med livsstilskomedien 'Liebhaverne' i 1997 - og i 2001 og 2002 modtog hun Reumert-prisen som årets dramatiker. I 2007 modtog Nikoline Werdelin Modersmålsprisen
- og så har hun da også modtaget Ridderkorset af 1. grad i 2010.

Hun har tegnet fast til 'Alt for damerne' og 'Nina i Rosengade' til 'Søndag', hvor hun også er brevkasseredaktør. I 2010 er Nikoline Werdelin nomineret til USA's mest prestigefyldte tegneseriepris, The Eisner Award, for en af historierne fra Homo Metropolis, "Fordi jeg holder så meget af dig". Den udkom sidste år i USA og har begejstret de amerikanske anmeldere.

Nikoline Werdelin har besvaret nogle spørgsmål om 'Homo Metropolis':

Hvorfor hedder serien Homo Metropolis?
- Det angiver storbymennesket som en art, der undersøges ... som fx en myretue eller nogle krybdyr ... noget man ser på gennem et mikroskop. Jeg interesserer mig for udviklingshistorier. Og for hvordan vi prøver at orkestrere vores drifter i netop vores samfund.

Hvorfra henter du inspiration til dine figurer i Homo Metropolis?
- Fra livet, gaderne, avisen, venner, nogle naboer fra et sted jeg engang boede ... fra barndommen, drømme, debatter, P1, løse tanker, der hænger i luften ... og fra psykologien, digtoplæsninger, bryllupper, samtaler, kirker og kloakker.

Hvilken følelse vil du allerhelst have, at din læser sidder tilbage med efter at have læst Homo Metropolis?
- Genkendelse. En blanding af at være blevet rørt på personaen ... og det ubevidste.'

Supplerende link
http://nikolinewerdelin.dk/
Nikoline Werdelins hjemmeside