
Anders Bjært Sørensen har 11 års erfaring i en moderne IT afdeling i en international industrikoncern – heraf de seneste seks år i forskellige lederfunktioner inden for bl.a. netværksdrift og service management.
Han er i dag leder af en stabsfunktion, der har det globale ansvar for IT sikkerhed og IT risikostyring i Vestas.
Anders Bjært Sørensens uddannelsesmæssige baggrund er bl.a. studentereksamen fra Viborg Amtsgymnasium i 1980, cand. scient fra Århus Universitet i 1988 og Ph.D. fra Århus Universitet i 1992.
- I sig selv synes jeg, det er flot, at vi havde 26 ansøgere til den ledige stilling som IT-chef. Blandt ansøgerne var der mange, der har de kvaliteter, som vi efterspørger. Med ansættelsen af Anders Bjært Sørensen får vi en spændende person, der har en bred erfaring fra en stor international virksomhed. I dag er der ikke den store forskel på IT-driften i private virksomheder og i en moderne offentlig virksomhed. Med baggrund i Vestas er jeg overbevist om, at Anders Bjært Sørensen kan være med til at udvikle Holstebro Kommune til fremtidens mange nye krav og behov på IT-området – både i den daglige drift og i udvikling af nye IT-løsninger, siger kommunaldirektør Lars Møller.
Holstebro Kommunes nye IT-chef tiltræder den 15. november. Holstebros tidliogere it-chefer er blevet fyret og meldt til politiet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.