
Af Thomas Jensen
HOLBÆK: dknyt har spurgt Holbæks borgmester, Søren Kjærsgaard (V) om forventningerne til svaret fra Indenrigsministeriet.
Er det ikke i overkanten at søge 128 mio. kr., når kommunerne helst skal holde sig under 300 mio. kr.?
- Det er Indenrigs- og sundhedsministeriet der ene og alene, på baggrund af en række fastlagte kriterier, afgør hvordan fordelingen af de 300 mio. kroner bliver mellem kommunerne. Det afgørende er, at vi - sammen med de øvrige danske kommuner - holder os inden for den ramme der er aftalt mellem regeringen og KL på de 300 mio. kroner. Hvad det så betyder i forhold til omfanget af en evt. skattestigning her i Holbæk Kommune, det må vi se her i slutningen af september, siger Søren Kjærsgaard.
Hvad er baggrunden for at ville hæve skatten?
- Det er ingen hemmelighed, at vores økonomi her i Holbæk Kommune er hårdt presset. En udløber af de politiske forhandlinger om budgettet for 2011-2014 er således, at kommunen ønsker at afsøge muligheden for at hæve indtægterne.
Er Holbæk indstillet på at hæve skatten, hvis man må indkassere en bod?
- Nej. I respekt for den aftale som KL og regeringen har lavet, følger vi den udmelding, der kommer fra Indenrigs- og sundhedsministeriet.
Hvad er konsekvenserne, hvis kommunen ikke må hæve skatten?
- Vores primære opgave er at finde veje ud af krisen, så vi fortsat kan levere en god service i fremtiden. I byrådet er der bred enighed om, at disse veje først og fremmest handler om investeringer i fremtiden, strukturtilpasninger, innovation og nødvendige besparelser. Disse veje vil vi fortsat gå - uanset svaret fra Indenrigs- og sundhedsministeriet. Men det er klart, at skruer vi ikke på indtægtssiden, så har vi fortsat en udfordring på omkring 140 mio. kroner i 2011, der helt overvejende skal hentes ved besparelser på driften og for en mindre dels vedkommende ved reduktion i anlæg.
Hvordan er mulighederne for at hæve skatten - jf. kriterierne fra ministeriet?
- Det er umuligt at svare på. Vi kan konkludere, at Holbæk Kommune i vid udstrækning 'lever op' til de fem kriterier. Men vi kender jo ikke økonomien i de øvrige ansøgningskommuner i detaljer eller Indenrigs- og sundhedsministeriets vurdering heraf. Så igen: det er kun Indenrigs- og sundhedsministeriet der kan vurdere det.
Vurderingen af de 32 kommunerns ansøgninger vil ske ud fra fem følgende kriterier:
- Driftsmæssig ubalance (ekskl. budgetoverskridelser), hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter.
- Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre.
- Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp.
- Udfordringer ift. skatteindtægter, herunder lavt beskatningsniveau set i forhold ti sammenlignelige kommuner og fravær af skatteforhøjelser i de senere år.
- Lavt investeringsniveau over flere år, dvs. lave gennemsnitlige anlægsudgifter på det skattefinansierede område over en årrække.
Oversigt over kommuner, der har ansøgt om at kunne hæve skatten næste år:
Kommune og ansøgt beløb i mio. kr.
Assens 22,0
Brønderslev 25,4
Egedal 74,3
Favrskov 44,5
Frederikshavn 67,0
Haderslev 10,0
Hjørring 17,6
Holbæk 128,0
Høje-Taastrup Beløb ikke angivet
Ikast-Brande 25,3
Kerteminde 16,0
Lemvig 15,1
Mariagerfjord 28,0
Middelfart 25,0
Morsø 8,6
Norddjurs 68,1
Nordfyn 47,3
Nyborg 42,4
Odder 27,0
Odsherred 43,0
Randers 23,1
Rebild 7,9
Ringkøbing-Skjern 40,0
Silkeborg 75,0
Slagelse 51,5
Solrød 43,4
Struer 28,3
Svendborg 20,0
Tønder 25,8
Tårnby 37,2
Vejen 66,2
Vordingborg 70,0
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.