
Af Thomas Jensen
Stemningen var god blandt borgmestrene før mødet startede klokken 9.30. De 98 borgmestre mødtes i Ingeniørforeningens lokaler på Kalvebods Brygge blot et stenkast fra Finansministeriets bygning, hvorfra der vanker bøder og mindre bloktilskud, hvis kommunerne ikke holder sig under en samlet skattestigning på 300 millioner kroner.
Den første mand i det store mødelokale var Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen (V). Kommunen er en blandt 26 kommuner, der gerne vil hæve skatten. Man har søgt Finansministeriet om fritagelse for bod, og bliver den givet, kan kommunen nøjes med en skattestigning på et halvt procentpoint. Skattestigningen vil give en indtægt på 160 millioner kroner.
Ringkøbing-Skjern har netop fået låneadgang til 15,3 millioner kroner fra Lånepuljen til investeringer på kvalitetsfondsområderne, men ikke noget tilskud.
Stort flertal for skattestigning
- Der er et stort flertal i kommunalbestyrelsen på 24 ud af 29 medlemmer, der ønsker at hæve skatten. Kun en springer fra, hvis der kommer en bod. Serviceniveauet er allerede nu uaccebtabelt lavt. Når vi kigger fire år frem, så bliver vi nødt til at hæve skatten også på grund af likviditeten, sagde Iver Enevoldsen til dknyt.
Kommunens byrådsmedlemmer har netop indgået et bredt forlig om budgettet for 2011 til 2014. Forliget betyder blandt andet, at kommuneskatten hæves med et procentpoint, ligesom forliget forventes at betyde en samlet personalereduktion på cirka 80 medarbejdere, heraf cirka 25 i administrationen.
Som mange andre kommuner får Ringkøbing-Skjern færre penge ind i skat og har stigende udgifter på specialområdet.
Bunden er nået
Mens Ringkøbing-Skjern ikke fik del i ministeriets tilskudspulje, så fik Norddjurs 14 millioner kroner, men kommunen skal finde 160 millioner kroner frem til 2014, så derfor har man søgt om at hæve skatten med 1,25 pct. Det ville give 60 millioner kroner i kommunekassen.
- Vi har endnu ikke forholdt os til, om vi også vil hæve skatten, også selv om det ville betyde en bod, men jeg kunne godt forestille mig, der ville være stemning for det. Det er dog ikke besluttet endnu, siger borgmester Jan Petersen (S).
Også i Norddjurs kradser krisen. Anlægssiden skraber bunden og med en lav skatteprocent, så er der et reelt behov for flere indtægter, mente borgmesteren.
- Der ville være fare for at komme under administration, hvis vi ikke kan sætte skatten op.
Allerede i 2010 er der en spareramme på 50 millioner kroner, og der skæres fem pct. på special- og voksenområdet. Samtidig arbejder kommunen på en ny ledelsesstrutur med færre ledere. Og man vil samarbejde med nabokommunerne - bl.a. Randers på det administrative område. Ligesom man slår skoler og institutioner sammen for at undgå at skære på skoleområdet.
Intet behov at hæve skatten
Selv om Vesthimmerland er under administration, så er målsætningen for borgmester Knud Kristensen (K) at kunne sætte skatten ned.
- Jeg kan ikke se, det er nødvendigt at sætte skatten op i kommunerne. Ser vi på de ansatte, så har mange af kommunerne 17-18 ansatte per 1000 borgere. Vi ligger på 9, siger Knud Kristensen.
Han ser udligningen som det store problem. Der er bl.a. ikke i tilstrækkelig grad taget højde for overtagelsen af institutioner efter kommunalreformen, mente han.
Norddjurs fik 17 millioner kroner i tilskud som vanskeligt stillet kommune. Kommunen har også været igennem besparelser, men borgmesteren anså serviceniveauet i kommunen som godt.
- Vi har omkring 500 millioner kroner i gæld, men skatten skal ikke op, og der skal ikke fyres flere. Det er vigtigt, at udligningen kommer på plads.
Optimistisk Fabrin
KL's næstformand Erik Fabrin (V) var optimistisk inden borgmestermødet gik i gang, da dknyt mødte ham på gangen.
- Jeg forventer en god debat, og at vi kan finde frem til en solidarisk løsning. Jeg tror på, at kommunerne har en god forståelse for den økonomiske situation, som landet er i, sagde Erik Fabrin.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.