Nabokommuner efterligner hinandens skatteprocent

Det viser en ny analyse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

Nabokommuner følger hinandens skatteprocenter - både når skatten sættes op og sættes ned.

- Kommunerne vil gerne tiltrække de gode skatteborgere. Borgmestrene skeler til nabokommunernes skatteniveau for at undgå, at borgerne 'stemmer med fødderne' og flytter over kommunegrænsen. Og borgerne kan jo også straffe borgmesteren ved næste valg, hvis skatten og serviceniveauet ikke matcher nabokommunernes, siger ph.d. stipendiat Asmus Leth Olsen, som står bag analysen.

Kommuner skeler til hinanden
Analysen er en del af et speciale, der som noget nyt undersøger de danske kommuners relationer til hinanden. Alle kommuners skatteprocenter er blevet undersøgt i perioden 1993-2005, og konklusionen er altså, at nabokommuner efterligner hinandens skattepolitik.

- I en decentraliseret offentlig sektor som den danske, er det oplagt, at kommuner på godt og ondt skeler til hinanden. Kommuner kan lære af hinanden, men altså også konkurrere. Kommunestyre er ikke kun et spørgsmål om kommunernes forhold til staten, men i lige så høj grad om kommunernes indbyrdes forhold til hinanden Den pointe har hidtil ikke fyldte særlig meget i den danske debat.

Skatteefterligning er et kendt fænomen i udlandet. I lande som Sverige, USA, Tyskland, Belgien, Canada, Holland, Italien og Spanien er det velkendt, at kommuner efterligner deres nabokommuners skattepolitik. Også her er der en tendens til at efterligningen skyldes konkurrence om skatteborgere eller stemmer. Og tidligere dansk forskning tyder på at borgmestrene har god grund til at være i trit med skatterne i nabolaget.

- Forskningen har vist, at danskernes flyttemønstre bl.a. er påvirket af det lokale skatteniveau. Det er derfor oplagt, at kommunerne vil tilpasse sig nabokommunernes skattepolitik for at undgå at miste skatteborgere. Samtidig ved vi, at borgmestrene straffes for skattestigning ved kommunalvalgene.

tj