Herning var lidt for erhvervs-venlig

Herning var lidt for erhvervs-venlig

Ville ekspropriere et areal, så en campingplads kunne komme til at udvide. Men det var der ikke hjemmel til, har Statsforvaltningen afgjort

Af Morten Uhrenholdt, [email protected]

HERNING: Baggrunden for sagen om ekspropriation af et areal ligger helt tilbage i 1985, hvor Herning vedtog en lokalplan for området, der bl.a. rummede en campingplads, der på det tidspunkt var kommunalt ejet. Lokalplanen skulle sikre campingpladsen udvidelsesmuligheder - helt konkret med 30.000 kvadratmeter.

I 1996 solgte kommunen campingpladsen til en privat, og to år senere blev den solgt videre til de to nuværende ejere, der senere gav anledning til, at sagen endte hos Statsforvaltningen.

De to nabogrunde, der i lokalplanen var reserveret til udvidelse af campingpladsen, blev i 2005 og 2006 solgt til to forskellige private grundejere til andet formål end campingplads. Samtidig henvendte et arkitektfirma sig til de to ejere af campingpladsen med et ønske om at købe arealet for  at bygge boliger på det.

Kom med i kommuneplanen

Kommunens byplanudvalg fandt i 2007 planen bolig-interessant, fordi campingpladsen ikke længere var rentabel - bl.a. fordi den var for  lille - og anbefalede økonomiudvalget, at lokalplanen blev ændret, så der kunne bygges boliger. Men det afviste økonomiudvalget, der fastholdt områdets formål som værende campingplads. 

Så i 2008 rykker sagen mod det, der nu er endt i en afgørelse fra Statsforvaltningen. De to private campingpladsejeres advokat henvender sig til kommunen. I kølvandet på økonomiudvalgets beslutning om fortsat camping-formål i området ønsker ejerne kommunens hjælp til, at naboarealet, der jo i 1985 blev udlagt til camping-formål, kan overtages af campingplads-ejerne. De ønsker nemlig nu at udvide.

Samme år udarbejder kommunen et nyt forslag til kommuneplan for 2009-2020 og sender det i høring. Heraf fremgår det, at det areal øst for campingpladsen, der siden 1985 har været udlagt som udvidelsesmulighed, 'kan anvendes til eventuel udvidelse af campingpladsen eller etablering af frilufts-/turistmæssige aktiviteter.... Områdets østlige del forventes på sigt omdannet til boligområde.'

Skærpet tone

Så skriver advokaten igen til kommunen, og nu er tonen blevet skærpet. Hvis ikke campingpladsens ejere får mulighed for at udvide, så sætter kommunen dem i en meget svær situation med store økonomiske tab til følge, fordi den længe har været erkendt for lille til at være rentabel - det har kommunen også for længst erkendt. Advokaten forbeholder sig at kunne rejse erstatningskrav over for Herning.

Så rykker kommunen. Allerede mindre end tre uger efter advokatens brev beslutter økonomi- og erhvervsudvalget på et lukket møde at sætte forvaltningen i gang med at ekspropriere området. Samtidig vedtager politikerne, at campingpladsejerne skal stille bankgarantier for de skønnede udgifter til at overtage arealet samt kommunens ekspropriationsudgifter. Samt at de kan overtage arealet til en pris, der udgør udgifterne samt den erstatning, de to private ejere skal have for at afstå arealet.

Få dage efter protesterer de to private grundejere. Men kommunen fastholder, at den har lovligt grundlag for at gennemføre ekspropriationen. Og  få dage efter, 26. juni 2008, vedtager kommunalbestyrelsen indstillingen om at forberede en ekspropriation.

Højere bankgaranti

Nogle måneder senere meddeler kommunen de to campingpladsejeres advokat, at man er bekendt med, at der vil blive protesteret over ekspropriationen og at kommunen udgifter derfor ventes at blive relativt store. Derfor kræver kommunen en bankgaranti på en million.

Campingejerne finder 300.000 mere passende, men kommunen fastholder - bl.a. med henvisning til, at arealets ejere vil protestere alt de kan - d.s.v. at sagen vil blive indbragt for både Naturklagenævnet og domstolene. 

I november 2009 opgiver campingplads-ejerne tilsyneladende og sælger til et selskab. Det fremgår ikke af sagen, hvilket selskab der er tale om. Baggrunden kunne tænkes at være, at kommunen i mellemtiden har udviklet en ny strategi for camping i Herning Kommune. Og her rangerer den efterhånden omstridte campingplads ikke særlig højt. Kommunen vil satse på en ny, større, der skal være kommunalt ejet.

I marts 2010 indbringer de to nu tidligere campingplads-ejere, der i mellemtiden har korresponderet flittigt med kommunen, sagen for Statsforvaltningen. Og nu foreligger så afgørelsen.

Gennemførte ikke ekspropriation
Og først og fremmest fastslår Statsforvaltningen, at kommunen aldrig gennemførte ekspropriationen, men alene lod forvaltningen tage forberedende skridt. Og derfor kan Statsforvaltningen behandle sagen. Var den blevet gennemført ville det være en sag for Naturklagenævnet og diverse retsinstanser.

Det hedder i afgørelsen:

'Herning Kommune har i nærværende sag stillet en ekspropriation i udsigt, men har ikke truffet beslutning om ekspropriation. Statsforvaltningen har på dette grundlag vurderet, om der ville have været fornøden hjemmel til ekspropriation til fordel for campingpladsen.

I lyset af Herning Kommunes vurdering af fremtidsudsigterne for X Camping også efter en udvidelse med naboarealerne, kommunens planlægning for de pågældende arealer, samt kommunens strategi for campering, er det statsforvaltningens opfattelse, at der næppe ville kunne sandsynliggøres en sådan almen samfundsinteresse i udvidelse af campingpladsen, at der forelå fornøden hjemmel for et så vidtgående indgreb som ekspropriation af privatejede arealer til fordel for campingpladsen.'

Gik i sig selv
Med andre ord: De to klagere havde besværet sig over en lang række punkter i kommunens håndtering af sagen - ikke mindst den bankgaranti, kommunen forlangte for at gå videre med ekspropriationssagen. Men ingen af disse forhold kan eller vil Statsforvaltningen forholde sig til.

Derimod bliver det slået fast i afgørelsen, at kommunen næppe kunne komme igennem med ekspropriationen, fordi den ikke ville kunne sandsynliggøre en så væsentlig samfundsinteresse, at det kunne berettige det påtænkte, vidtgående indgreb i den private ejendomsret.

Men da hele sagen i mellemtiden er 'gået i sig selv' og ikke længere eksisterer, foretager forvaltningen sig ikke mere.  

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev