HERLEV: Borgmester Kjeld Hansen (S) har ifølge DR København mistet tålmodigheden med renovationsfirmaet HCS, der for femte gang i løbet af få måneder er lammet af en arbejdsnedlæggelse.
- Jeg er da møgsur, jeg er da møgvred. Det billede, jeg sidder med, er, at vi nærmest nærmer sig de kaotiske tilstande, som vi ser fra Italien, hvor alt næsten agerer efter lovløshed, siger borgmester Kjeld Hansen.
Det er helt sikkert, at HCS ikke er velkommen i Herlev, når der næste gang skal hyres et firma til skraldeafhentning. Om det kan lade sig gøre, inden kontrakten formelt udløber undersøger kommunens jurister lige nu.
- Vi er i gang med en række undersøgelser. Jeg kan i hvert fald sige med sikkerhed, at de ikke er en værdig byder, de har diskvalificerede sig selv, siger borgmester Kjeld Hansen.
De ramte kommuner er ud over Herlev; Ballerup, Gladsaxe, Glostrup og Hvidovre.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.